Så er det endnu en gang på tide at gennemgå mine investeringer og se hvordan økonomien og afkastet har været i sidste måned. Og jeg kan lige så godt fortælle det allerede, men jeg har opnået mit første økonomiske mål. Læs mere længere nede.
Det er der sket i april 2019
I April er der sket en hel masse ting i vores hverdag. Vi har nemlig travlt med at gøre klar til at vores barn nummer to ankommer, og det glæder vi os alle 3 helt vildt meget til. Så der er mange indkøb der skal laves i forbindelse med klargøringen til babyen. Men jeg tror efterhånden at alt der skal købes er købt.
Desværre, så er der lige en ekstra udgift i nær fremtid!
Vores bil har fået dommen, at det ikke kan betale sig at lave den, så vi skal købe en ny bil. Den er heldigvis betalt ud og er gældfri for længe siden, men havde en plan om at betale vores boliglån ud i banken i denne, eller næste måned, så nu skal jeg lige have et tilbud fra banken om hvad renten på billånet bliver. Jeg havde endeligt en plan om, aldrig at tage et lån igen, men det bliver desværre nødvendigt en sidste gang.
Derudover så har jeg også fået en ny side, nemlig Vovseforsikring.dk som sammenligner forsikringers priser på hundeforsikringer, som du potentielt selv kan bruge hvis du har en hund.
De 4 Mest læste indlæg i sidste måned
Hvordan sparer man penge? 80 måder at spare penge på
Min erfaring med Mintos crowdlending efter 2 år
Bliv Rig med passiv indkomst – 17 måder at opnå passiv indkomst
Anmeldelse af Nordnet månedsopsparing
Mit første økonomiske mål er opnået
Så lykkes det første mål! Jeg har hermed investeret for over 50.000 kroner i alt, og kan nu påbegynde mit næste økonomiske mål. Jeg forsøger at lave nogle små mål, som er realistiske at løbe efter, så derfor bliver mit næste økonomiske at have investeret for 100.000 kroner.
Investeringer i april måned
Det har været en rigtig fin måned med mine investeringer, og der er grønne tal over hele linjen. Derudover så har jeg slået investeringsrekord for mit vedkommende, på over 50.000 kroner, som jeg er fuldstændigt tilfreds med.
Jeg har i denne måned på crowdlending og inklusiv mit urealiserede afkast i Nordnets månedsopsparingen tjent:
I alt 771 kroner
Platform | Investering | Procent | Mdr. afkast | Afkast 2019 |
---|---|---|---|---|
Mintos | 17.504 kr. | 11,90 % | 143 kr. | 1874 kr. |
Fast Invest | 862 kr. | 14.10 % | 8 kr. | 116 kroner. |
PeerBerry | 4.729kr. | 11,48 % | 43 kr. | 640 kr. |
Bondora | 29.832 kr. | 12.04 % | 69 kr. | 1008 kr. |
Grupeer | 895 kr. | 13,66 % | 5 kr. | 101 kr. |
Kameo | 2113 kr. | 10 % | 16 kr. | 128 kr. |
Reinvest24 | 1.478 kr. | 9 % | 1,5 kr. | 121 kr. |
Ekassa.eu | 830 kr. | 7,4 % | 0 kr. | 19 kr. |
Crowdlending ialt | 58.243 kr. | 12,68 % | 285 kr. | 4007 kr. |
Nordnet | 21.158 kr. | 27.26 % | 567 kr. | 4499 kr. |
CopyTrading hos eToro | 641 USD | 33 % | 26.56 dollars | 49,37 dollars |
Investering i alt | 85.005 kr. | 11.18 % | 1029 kr. | 8.937 kr. |
Crowdlending
I april blev der investeret en smule i crowdlending, og ellers så har mine investeringer bare passet sig selv og vokset stille og roligt, hvilket altid er rart. Jeg ønsker dog forsat at investere en smule mere i Fast Invest og Mintos som begge er nogle af de platforme som giver det højeste og mest stabile afkast. Især med Fast Invest som giver i gennemsnit 14 % på mine investeringer, og Mintos som gør at jeg kan sprede mig ud på det største antal långivere.
Jeg lister lige op nedenfor, hvor meget afkastet har været på de forskellige steder i april måned og samlet i år.
Mintos: 137 kroner / 559 kroner
Fast Invest: 5 kroner / 30 kroner
Grupeer: 10 kroner / 38 kroner
Bondora: 83 kroner / 308 kroner
PeerBerry: 43 kroner / 148 kroner
Reinvest24: 0 kroner / 0 kroner
Ekassa: 2 kroner / 4 kroner
Afkast I alt: 280 kroner i april / 1087 kroner i år
Afkastet må siges at være utroligt tilfredsstillende, og jeg bliver mere og mere begejstret for crowdlending investeringerne.
Hvis du ikke helt ved hvad crowdlending er, eller vil vide mere, så kan du læse min mest læste artikel om crowdlending her: Hvad er crowdlending? Min erfaring med crowdlending
Nordnets månedsopsparing
I min Nordnets månedsopsparing har der været positiv trend i hele 2019, og det forsatte også i april måned.
jeg har tjent hele 2500 kroner igennem min Nordnets månedsopsparing med et afkast på hele 15 % hvilket man kun være godt tilfreds med. Jeg har ikke overført penge til min månedsopsparing i denne måned desværre, og det gør jeg nok heller ikke i de kommende måneder, grundet de ekstra udgifter til bilen.
Få en gratis investeringsplan hos NORD.Investments
Vil du gerne i gang med at investere og få din opsparing til at vokse, men ikke helt ved hvad eller hvordan du skal investere? Eller investere du allerede, men kunne godt tænke dig inspiration til hvordan du kan forbedre dine investeringer? Så gør du udbytte muligheden som NORD.Investments giver dig, hvor du kan få en helt gratis og uforpligtende investeringsplan, som du kan vælge at investere efter, eller lade dem håndtere dine investeringer, og på den måde kan du slå dine investeringer fuldstændig på autopilot.
Jeg syntes helt personligt, at deres investeringsplaner rammer super godt plet, og hvis du ikke er helt sikker på hvad du skal investere i for første gang, eller som en næste investering, for at få det bedste afkast i forhold til din risiko, så bør du lige bruge de få minutter det tager at få lavet din gratis investeringsplan.

Alt du skal gøre er at oprette dig her (hvilket maksimalt tager 2 minutter) og derefter besvare 12 spørgsmål, ved at klikke på de muligheder som passer dig bedst (tog mig maksimalt 3-4 minutter).
Få din egen personlige og gratis investeringsplan på under 5 minutter – Klik her
Konklusion
April måned var en rigtig fin måned for mine investeringer, som er vokset rigtigt fint og fuldstændig passivt.
Mintos er dog forsat den platform jeg har størstedelen af min crowdlending portefølje hos, og det forsætter jeg også med fremover regner jeg med. Jeg kommer, som jeg tidligere har nævnt i mine opdateringer, til at investere mere i Fast Investsom i gennemsnit har givet mig et afkast på 14 % hvilket jeg er pænt godt tilfreds med.
Hvad gør at du foretrækker FastInvest fremfor Grupeer, de har næsten givet samme afkast?
Ellers spændende at følge med på din side 🙂
Hej Jonas,
Ja afkastet er stort set det samme, men jeg syntes generelt at fast invest er attrativt med deres mulighed for at sælge sine investeringer med 1 dags varsel, og derudover så er deres afkast på mange af lånene en smule højere. Men tror bare det er en smagssag, nu hvor deres tal er så tæt på hinanden 🙂
Mvh
Mark
Hej Mark
Tak for en fin blog, det er spændende at følge med i dine investeringseventyr.
Jeg ville sætte en konto op på FastInvest, men efter nærmere inspektion af deres hjemmeside besluttede jeg mig for at lade være. Det lugter af bedrageri synes jeg – jeg bryder mig ikke om, at man ikke kan få oplyst, hvem Loan Originators er. Der er også en diskrepans mellem de medarbejdere, der bliver vist på platformen og de medarbejdere, der optræder i nyere videoer om firmaet (på youtube bl.a.) – det er ikke de samme mennesker.
Og selvom jeg er helt tosset med kvindelige ledere, så tænker jeg, at det er højst usædvanligt at have en tilsyneladende meget ung blondine som CEO i en pengetung virksomhed i finansverdenen…
Har du prøvet om det lykkes at trække penge ud af platformen igen?
Bh. Ida
Hej Ida,
Tak for din kommentar.
Du skal ikke regne med at der er noget som helst bedrageri hos Fast Invest. Årsagen til at du ikke kan få oplyst alle loan orginators har Fast Invest faktisk også fortalt om. Det er nemlig fordi dengang de startede lavde de kontrakter med de forskellige loan orginators, hvor de ikke ville frem med deres navn (som jeg har forstået det). Men de vil meget gerne vise deres loan orginators og det kommer også til at ske inden længe.
Deres direktør er faktisk virkeligt imponerende, og hun har er yderst dedikeret. Jeg tror ikke jeg har hørt om en mand eller kvinde, der har eksempelvis ofret at få børn fordi hun ikke mener at hun vil få tid til det, grundet hendes virke som CEO.
Nej jeg har ikke trukket penge ud, men det er der dog mange der har gjort uden problemer.
Jeg tror ikke at du har nogen grund til bekymring overhoved. Jeg kommer ihvertfald til at investere langt mere hos Fast Invest fremover 🙂
Mvh
Mark
Stabilokonomi.dk