Mine investeringer i Maj 2018

hvordan lægger man et budget

Mine investeringer i Maj 2018

 

Hvad er der sket i vores liv i den forgangne måned?

 

I maj måned har der ikke været de helt store udskejelser. Vi har købt helt nye sommerdæk til bilen, da de gamle var slidt ned. Udover dette, så har vores datter fået en hel masse nyt sommertøj, nye sko, sandaler osv. som også har taget fra vores kontoer i maj. Udover dette, så har vi også været i cirkus, og i nymarksminde som også har kostet lidt. Sidst men ikke mindst, så har jeg også investeret lidt i en ny crowdlending platform som hedder PeerBerry, som jeg kommer lidt nærmere ind på senere.

 

Gældsafvikling

 

I maj måned har jeg fortaget lidt ændringer herhjemme, så vi kunne spare en smule mere op hver måned. Da jeg arbejder i en televirksomhed, så har jeg fået samlet mit eget og Stephanis privat abonnementer med medarbejder rabat, som har givet os 100 kroner om måneden i besparelse. Det betyder nu at vi i dag sparer 1050 kroner ekstra op om måneden i stedet for 950 kroner som vi gjorde tidligere. Det virker måske ikke som en stor besparelse for mange, men jeg ønsker at have en så ’’billig’’ privatøkonomi som muligt, hvor vores faste udgifter er helt i bund, mens jeg forsøger at hæve indtægten samtidig.

Der har desværre ikke været plads til yderligere afdrag på lånet, og jeg reger ikke med at der bliver afdraget andet end vores faste overførsel før vi kommer forbi sommerferien.

 

gælds afvikling

 

Investeringer i maj

 

I maj måned blev der investerede i en helt ny platform, nemlig PeerBerry. Udover dette, så skete der ikke det helt vilde på investeringsfronten. Vi vil spare op til sommerferien, hvor vi år vælger at blive hjemme, men derfor ønsker jeg ikke at låse alt for meget kapital i investeringer. Dog regner jeg med at der bliver investeret en smule i juni måned.

 

investeringer i crowdlending og aktier

Månedsopsparingen

 

Min nordnets månedsopsparing har stået stille i maj måned, og jeg regner med at investere en smule mere i crowdlending i de kommende måneder, så derfor kommer den til at stå stille lidt endnu.

 

Crowdlending hos Mintos, Bondora og nu også PeerBerry

 

Min crowdlending portefølje bliver løbende investeret yderligere i, og i maj måned blev det til en ny platform, som jeg har overført min første investering til, og sandsynligvis ikke min sidste. Jeg investerede 1320 kroner hos PeerBerry, for at få en stille og rolig start. PeerBerry er en relativt ny platform, som åbnede i 2017 men til gengæld er ejet af Aventus Group som er en stor lånevirksomhed med over 500.000 kunder og med stor vækst. Derfor er jeg helt tryg ved at investere igennem PeerBerry.

PeerBerry tilbyder buyback garanti på alle deres lån, hvilket igen er et stort plus. Udover det, så har de 12 % i rente på alle deres lån, og på nuværende tidspunkt så er alle deres låns løbetid på under 30 dage, hvilket betyder at hvis man vil trække sine penge ud igen fra platformen, så kan du få alle dine penge tilbage efter en måneds tid.

Hvis du vil læse mere omkring PeerBerry, så har jeg skrevet en fuld anmeldelse af platformen på crowdlendingdanmark.dk, som du kan læse her

Jeg overførte igennem TransferWise, hvor det kostede mig 10 kroner i gebyr for denne overførsel. Havde det været igennem banken havde det kostede 120 kroner og taget mig cirka 1 år at tjene dette beløb hjem med min investering på 1320 kroner, så det kan altså godt betale sig at overføre igennem andet end banken. Jeg har skrevet en guide som forklare hvordan man bruger TranferWise, trin for trin.

 

Hvis du har lyst til at investere igennem PeerBerry, så kan du oprette din profil ved at klikke her

 

Mintos Cashback

 

Mintos køre stadig deres cashback kampagne og i denne måned fik jeg 9 euro (67 kroner) i cash back bonus også kaldet ’’gratis penge’’ retur på min konto.  Det betyder at hvis jeg lægger renterne som jeg har fået plus cash back bonussen, så har jeg tjent 206 kroner i maj måned på Mintos alene. Det kan jeg kun være rigtig godt tilfreds med.

Jeg investerer kun i låneudbyderen ’’Mogo’’ med lån som har en løbetid over 60 måneder, da de giver 5 % i cash back bonus, og jeg regner med at de forsætter deres cash back i lidt tid endnu.

 

Hvis du godt kunne tænke dig at prøve crowdlending investering igennem Mintos, så kan du få 1 % ekstra på alle dine investeringer i 90 dage + op til 5 % ekstra i cash back garanti, som bliver udbetalt kontant på din konto, ved at følge linket her

 

Opsummering

 

I maj måned er min portefølje vokset med 6 % og det bliver i kroner 1976,20 kroner i alt.

Alt i alt har det været en god måned, og selvom det ikke har været de helst store beløb der er investerede

 

En lille opsummering af majs resultater

 

 

TypePlatformInvesteringÅrligt afkast I procent indtil nu.Månedligt afkast i kr.Afkast i 2018
CrowdlendingBondora2665 kr.9,94 %34,49 kr.213,49 kr.
CrowdlendingMintos14.800 kr.6,51 %150,71 kr.872,23 kr.
CrowdlendingPeerBerry1338kr.1,30 %
11,40 kr.
17,21 kr.
CrowdlendingGrupeer7470,23 %0,23 kr.
1,71 kr.
AktierInvesteringsforeninger14.781 kr.2,08 %722,50 kr.373,57 kr.
Samlede investering i alt:34.333 kr.4,01 %920,81 kr.1478,21 kr.

 

Den samlede portefølje

32.729,41 kroner

 

Mintos afkast:

+139,73 kroner

Afkast i 2018:

+574,42 kroner

 

Bondora Afkast:

+31,41 kroner

Afkast i 2018:

+142,60

 

Månedsopsparingen hos Nordnet urealiserede afkast 2018:

-161 kroner

Udbyttebetaling i 2018:

+360,25

 

Resultat i alt af mine investeringer:

+916,27 kroner

 

Ganske god måned og jeg glæder mig til resten af 2018, hvor jeg regner med at forøge min crowdlending portefølje så meget som muligt. Det er efterhånden blevet en investerings mulighed som jeg tror på, bliver næsten lige så anerkendt som aktier en skønne dag grundet det høje afkast kontra risiko.

 

Hvis du godt kunne tænke dig at prøve crowdlending investering igennem Mintos, så kan du få 1 % ekstra på alle dine investeringer i 90 dage + op til 5 % ekstra i cash back garanti, som bliver udbetalt kontant på din konto, ved at følge linket her

Vil du prøve at investere igennem Bondora? Få 5 Euro på din konto at investere helt uforpligtende ved at oprette dig igennem dette link 

 

Investere du selv? Og hvis ja, investere du i aktier, crowdlending, obligationer eller noget helt andet? Kommenter nedenfor

Sponseret

stabilokonomi Forfatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *