Mine investeringer november 2018

hvordan lægger man et budget

(Nyhed)Få en Gratis investeringsplan

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐
Få en investeringsplan hos Nord.Investments på under 2 minutter

Hvad er der sket i vores liv i november?

I november har vi haft en knap så spændende oplevelse. Vi havde nemlig indbrud i hjemmet, hvilket endte med at vi mistede nogle forskellige ting og sager. Derfor har vi faktisk brugt over 8000 kroner i denne måned på alarm og forskellige tyverisikringer til vores hus, grundet denne oplevelse hvilket alligevel er en større udskrift som man godt syntes at man burde kunne have været foruden.

Udover det, så var black Friday hvor der blev købt forskellige julegaver og computere da de gamle blev taget, så der er blevet brugt ret mange penge i november, men der er faktisk også blevet lavet og købt et par ny sider. Jeg elsker at grille, og derfor har jeg købt siden igrill.dk som et lille hobbyprojekt. Derudover så har jeg også en anden fritidsinteresse som jeg ikke beskriver her på stabilokonomi.dk. Jeg træner nemlig hver eneste dag kl. 4.00 om morgenen, og derfor har jeg også lavet siden igodform.dk hvor jeg kommer med nogle råd og tips omkring træning. Der kommer jeg løbende til at skrive nogle artikler hvor jeg forhåbentligt kan hjælpe folk som gerne vil i bedre form. Sidst men ikke mindst, så har jeg også erhvervet mig bedreryg.dk, som hjælper folk med rygproblemer, som også er noget jeg har døjet med hele mit liv desværre, men som jeg har fået under kontrol i mine voksne år. Alt i alt er der sket en hel del på den front.

Vi sparer også op til sommerferie i marts eller april, så det gør også at der bliver brugt en smule mindre på gælds- og investeringsposterne.

Gældsafvikling

I november har der ikke været noget voldsomt gældsafvikling grundet de store udgifter til tyverisikring så det giver desværre ikke det helt store fald der.

boliglån og afdrag

Investeringer i november

Der er ikke sket det vilde her i november måned af samme årsag som overstående, og naturligvis også grundet julegave indkøb. Men der er dog blevet investeret en smule i månedsopsparingen og Bondora samt alle crowdlending investeringerne har da også givet afkast, så det går den rette vej.

Nedenfor kan man se min portefølje, som også er steget med 2381 kroner.

TypePlatformInvesteringÅrligt afkast I procentMånedligt afkast i kr.Afkast i 2018
CrowdlendingMintos15.583,77 kr.11,87 %140 kr.1.651,96 kr.
CrowdlendingPeerBerry4.224,6511,53 %
40,25 kr.
138,51 kr.
CrowdlendingBondora4.617,33 kr.13,25 %56,45 kr.432,70 kr.
CrowdlendingGrupeer795,40 kr.14 %8,98 kr.
46,39 kr.
CrowdlendingFast Invest765,92 kr.14 %8,53 kr.17,73 kr.
CrowdfundingReinvest241.496,38 kr.0 %0 kr.0 kr.
Crowdlending afkast samlet.27.483,45 kr.8,32%254,21 kr.2287,29 kr.
AktierNordnet investeringsforeninger15.548 kr.8,95 %-926,60 kr.-1094,36 kr.
Samlede investering i alt:43.031,45 kr.2,77 %-672,39 kr.1192,93 kr.

Crowedlending investeringer

Der er ikke blevet investeret i crowdlending investeringerne i november, men jeg er begyndt at få afkast på f.eks. Fast Invest hvor jeg kan se at mit gennemstnilige afkast p.t. er 14.05 % om året. Det jeg ganske godt tilfreds med og jeg det bliver sandsynligvis den næste platform jeg investerer yderligere i.

Du kan selv tjekke platformen ud på under 2 minutter og se de tilgængelige lån ved at oprette en konto her.

Derudover så har jeg lige overført omkring 1000 kroner til min bondora investering.

Så meget har jeg tjent på mine crowdlending investeringer:

Jeg har i november tjent følgende på mine crowdlending investeringer:

Mintos: 158,87 kr.

Bondora: 45,59 kr.

PeerBerry: 25,37 kr.

Fast Invest: 9,18 kr.

Grupeer: 8,95 kr.

Det betyder at jeg har tjent alene på crowdending investeringerne har tjent 247,96 i november.

Dette er faktisk den måned hvor jeg har tjent flest penge på crowdlending og november 2018 er hermed min rekord indenfor crowdlending. Jeg forventer dog at dette tal stiger løbende grundede renters rente i fremtiden.

Min investering i Nordnet månedsopsparing

Som man tidligere har kunne se, så har jeg haft et fald i min nordnet månedsopsparing, men i november er min portefølje faktisk steget med 2,26 %. Jeg går ikke så meget op i om den stiger eller falder, da jeg stoler fuldstændigt på at markedet i Europa nok skal gå fremad, men det er altid rart at der er fremgang med ens portefølje. Jeg investerer fast 500 kroner om måneden hos Nordnet månedsopsparing og regner med at der kommer et fornuftigt udbytte med min investering i februar 2019.

Få en gratis investeringsplan

Som jeg tidligere har skrevet om, så er der kommet en ny mulighed for at investere fuldstændig passivt med Nord.Investments. Du skal blot besvare 12 spørgsmål, og så får du tilsendt en investeringsplan som du kan vælge at følge selv uden deres hjælp, eller lade dem stå for dine investeringer og lade dine investeringer køre på autopilot.

Hvis du ikke selv ønsker at investere, men gerne vil lade folk der er professionelle til det, så er Nord.Investments et ganske fint produkt.

Få en gratis investeringsplan på under 5 minutter – Klik her.

Konklusion

November har givet et rigtigt fint afkast og min portefølje er steget med 2381 kroner grundet lidt ekstra crowdlending investering, afkast på crowdlending og vækst på min investeringsportefølje hos Nordnet.

Mintos har givet det højeste afkast til dato, og jeg regner snart med at der skal overføres en sjat dertil igen sammen med Fast Invest som har leveret det højeste afkast i procent af alle mine investeringer på 14.05 %.

Derudover så er jeg ret godt tilfreds med at november var den måned hvor jeg har tjent mest nogenside på crowdlending.

prøv mintos

   

(Nyhed)Få en Gratis investeringsplan

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐
Få en investeringsplan hos Nord.Investments på under 2 minutter

10 tanker om “Mine investeringer november 2018”

  1. Hej,
    Er det muligt at få at vide hvordan du udregner dit årlige afkast, og de andre ting du kan se, måned for måned? Eller benytter du bare de forskellige hjemmesiders info, som fortæller – eller benytter du eksempelvis Excel-ark?

    Med venlig hilsen,
    Kasper

    1. Hej Kasper,

      Ja det kan du tro. Jeg kan lige uploade mit excelark jeg bruger til at udregne afkast m.v. så snart jeg lige har lejlighed for det 🙂

      Mvh
      Mark

  2. Tak for et meget konkret indblik i dine investeringer. Især fedt at se konkret hvor mange penge du har investeret på de forskellige platforme. Det gør mig lidt mere tryk ift. hvor mange/få penge man skal bruge for at komme igang.

    1. Hej Jesper,
      Mange tak for rosen.

      Ja, man behøver ikke at starte ud med flere hundredetusinde kroner. Jeg startede med 2500 som den første investering, og så var jeg igang. Det er bare at komme i gang så hurtigt som muligt, og hellere idag end imorgen 🙂

      Mvh
      Mark

  3. Interessant at læse dette og jeg sætter i hvert fald pris på det transparente format hvor vi ser det sure og det søde.
    Personligt ville jeg egentlig have gået tungere ind i Investeringsforeninger, men hvis vi har en lille krise på vej i 2019/2020 er timingen ikke rigtigt til det pt.

    1. Hej Kasper,

      Tak for din besked og jeg er glad fordi du kan lide det jeg skriver.

      Jeg går faktisk ikke rigtigt op i om der er en krise på vej, og det ville heller ikke bekymre mig hvis markedet faldt, da mine planer er meget langsigtede.
      Jeg har dog også investeret en del i crowdlending som også kunne være interessant under en krise, men dog forventer jeg ikke de store fald på den front.

      Mvh
      Mark

  4. Hej ,

    Jeg tænker også at opstarte ville det være muligt at man kunne får mere infomation i forhold hvor jeg skal udregne mig afkast. Jeg kan se at du tidligere har nævnt at du har det hele lagt i et Excel ark. Kunne du evt dele dette så man har mulighed for at kommer godt fra start med et godt overblik

    Mvh
    Charlotte

    1. Hej Charlotte,
      Ja det kan du tro, jeg kan prøve at lægge mit excelark op her en af de kommende dage 🙂

      Mvh
      Mark

  5. Hej
    Hvad vil du mene er grænsen for at investere i Crowdlanding?
    Altså er det en risiko at investere 50-100.000 kr? Eller mener du stadig det er ok hvis man har pengene i kontoen alligevel?

    1. Hej,
      Jeg syntes ikke der direkte er en grænse, da det hele afhænger af hvordan du diversificere din investering. Jeg har valgt at allokere 50 % af mine investeringer til crowdlending og det kommer nok til at blive endnu mere i 2019. Men man skal kende sin risikovillighed.
      Men hvis du er ny og ikke har investeret i crowdlending før, så vil jeg ikke smide meget mere end 10 % af min portefølje i crowdlending, for at lære det at kende 🙂

      Mvh
      Mark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *