Min erfaring crowdlending hos Mintos efter 1,5 år i 2019

Jeg har nu investeret i crowdlending hos Mintos igennem 1,5 år og syntes at det er på tide at i får en opdatering af hvordan min erfaring med Mintos har været i denne periode. Jeg elsker at diversificere mine crowdlending investeringer og Mintos var min anden platform som jeg begyndte at investere igennem, så nu er det på tide med en anmeldelse af denne periode.

I denne artikel vil jeg fortælle hvad jeg syntes der er de største styrker ved platformen og hvordan min nuværende portefølje er. Jeg vil også kigge på hvilken investerings strategi jeg bruger på nuværende tidspunkt. Læs min erfaring med mintos efter 1 år her. 

Hvad er Mintos?

Mintos er en af mine ynglings crowdlending platforme og det er der tre hovedårsager til. Disse grunde kan faktisk findes i det nedstående billede, som viser nogle af de tilgængelige lån på platformen:

mintos lån

Det første som jeg virkeligt godt kan lide ved Mintos, er at det er en markedsplads for lån og derfor ikke minder om de andre crowdlending platforme. I stedet for at de selv udlåner penge direkte fra låntager til långiver, så samler de lån fra forskellige långivere på deres markedsplads og tillader derfor de forskellige investorer at sprede deres investeringer på mange forskellige lån hos mange forskellige långivere.

Den anden ting som jeg også virkeligt godt kan lide ved Mintos er at de fleste af lånene er sikre lån. Det betyder at låntagerne har stillet en sikkerhed i form af enten bil, hus osv. med i deres låneansøgning. Det betyder for os der investere at selvom lånet ikke blev betalt tilbage, så ville långiveren kunne sælge denne sikkerhed og få hentet penge fra låntageren, hvilket naturligvis også sænker risikoen for et potentielt tab.

Til sidst, så har en masse lån hos Mintos også buyback garanti. Det betyder at selvom lånet ikke bliver betalt tilbage, så vil investoren få sine penge tilbage af långiveren, som derefter selv kommer til at stå for at indhente deres penge. Denne buyback garanti træder i kræft efter 60 dages for sen betaling. Du er derfor sikker som investor på at få dine penge tilbage som du investerede.

Fakta og statistik om Mintos

Der er investeret over 1,5 milliarder euro i lån hos Mintos og de har opnået over 113.000 registrerede investorer.

Nedenfor kan du se statistikken for registrerede Investorer hos Mintos i hele 2018:

mintos statistik

Her kan du se antallet af registrerede investorer hos Mintos fra de lancerede deres platform:

mintos statistik

Mintos har opnået en vækst der er eksplosivt stigende opad og i Danmark er der også kommet flere og flere danske investorer og anmeldelser af crowdlending platformen.

Sådan ser min portefølje ud efter 1,5 år hos Mintos (2019)

Lad os kigge på min nuværende portefølje hos Mintos. Læg mærke til at jeg begynde at investere omkring juli 2017. Dette er det seneste overblik over kontoen:

mintos portefølje

Som du kan se, så er det lykkes mig at få et årligt afkast på 11,86 % på mine investeringer. Dette er et tal som giver fuldstændig mening, eftersom jeg stort set kun har investeret i lån med buyback garanti og som primært har givet et afkast omkring 12 % om året. Jeg har også fået et afkast på 285,17 euro hvilket er lidt over 2100 kroner i den periode, så det er ikke helt dumt. Du kan også se at jeg ingen lån har som er gået ’’Default’’ (det betyder at lånet ikke bliver betalt tilbage) i hele 1,5 år. Jeg har nemlig kun investeret i lån som har buyback garanti, så jeg har ikke haft nogle tab overhoved på mine investeringer, hvilket jeg er ret tilfreds med på trods af at jeg har opnået et så højt årligt afkast.

Min auto Invest strategi hos Mintos

Lad os tage et kig på de strategier som jeg har brugt til at investere på Mintos. Til at starte med, så vil jeg til enhver tid anbefale at man investere med en auto Invest funktion, da man ellers kan ende med at gå glip af nogle lån med højere renter, fordi de bliver taget af de andre investorers auto Invest funktion (de investere ret hurtigt, og her kan man ikke manuelt være med). Nedenfor kan du se hvilken strategi jeg har brugt på min Auto Invest funktion hos Mintos:

min auto invest strategi hos Mintos

Som du kan se så investere jeg kun i lån som har omkring 13 (normalt har jeg sat den til 12, men jeg afprøver lige hvor mange lån jeg kan få til 13 %) og med en lånetid på op til 50 måneder. Du kan ikke se det her, men jeg investere i lån fra alle lande uden undtagelse og jeg har valgt at investere med Euro som valuta, samt jeg investere kun i lån der har buyback garanti. Jeg investerer med det mindste mulige beløb som er 10 euro for at sprede mine penge så meget som muligt. Jeg er ret glad for disse indstillinger og da det ikke har givet mig nogle tab (takket være buyback garantien) og de har givet mig et pænt afkast på lige under 12 % om året.

Fordele og ulemper

Fordele:

  • Mintos er den største europæiske crowdlending platform
  • Højt og stabilt afkast på i snit 12 % om året
  • Invester hos over 52 långivere
  • Buyback garanti
  • Let auto Invest funktion.
  • Hurtig oprettelse

Ulemper:

  • Afkastet er faldet de seneste år, grundet stigende antal nye investorer
  • Pengene er låst i x antal måneder (kan dog sælges igen på secondary market)

 

Sådan overfører jeg penge til Mintos med Transferwise

Når man skal overføre penge til Mintos (som befinder sig i Letland) så overfører jeg ikke mine penge til udlandet igennem banken, da de har en masse skjulte gebyrer som hurtigt løber op. Derfor så bruger jeg i stedet for Transferwise, som er en service hvor du kan overføre penge til udlandet igennem betydeligt billigere end hvis man vælger banken. Jeg har skrevet en anmeldelse og en guide af Transferwise som du kan læse her.

Mintos anmeldelser på trustpilot

Det er ikke kun mig der har gode erfaringer med Mintos. Hos trustpilot er der også kommet en hel masse gode anmeldelser af platformen, hvor 78 % af anmeldelserne af ’’Fremragende’’ hvilket de kun kan være godt tilfreds af.

mintos anmeldelse trustpilot

Mintos skat

Når du investerer hos Mintos, så dine indtægter også indberettes til skat. Det betyder at du hvert år ved årets afslutning skal tjekke op på hvor meget du har tjent hos Mintos (og alle andre crowdlending platforme) og få det indberettet til skat. Du kan læse en komplet guide til indberetning af skat for crowdlending her.

Konklusion af min erfaring med Mintos indtil videre

Efter at have investeret igennem Mintos platformen i 1,5 år kan jeg sige at min erfaring og oplevelse af platformen har været super god. Det er nu her jeg har investeret den største del af mine crowdlending investeringer i min portefølje og jeg er også stor fan af at alle mine lån i min portefølje er sikrede lån med buyback garanti, som mindsker min risiko på trods af et afkast på lige omkring 12 % om året. Jeg vil uden tvivl forsætte med at investere hos Mintos platformen i fremtiden og jeg vil også anbefale dig at gøre det samme, hvis du også vil opbygge en solid crowdlending portefølje.

Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil prøve at investere igennem Mintos, så kan du opnå en bonus på 1 % ekstra på alle indbetalinger i de første 90 dage ved at klikke på dette unikke link. 

stabilokonomi Forfatter

Kommentarer

    Tobias

    (januar 22, 2019 - 9:19 pm)

    Du skal lige kigge artiklen igennem igen. Det ligner du har fået sat teksten ind to gange inden i hinanden… Check lige efter:

    Mintos anmeldelser på trustpilot
    Det er ikke mig der har gode e

    Jeg har nu investeret i crowdlending hos Mintos igennem 1,5 år

    Og så starter teksten igen forfra…

    Mange tak for en god side, keep up the good work!

    /Tobias

      stabilokonomi

      (januar 23, 2019 - 7:06 am)

      Hej Tobias,
      Det hermed rettet. Utroligt at jeg ikke havde lagt mærke til det 🙂

      og tak!

      Mvh
      Mark

    Nicolas

    (april 10, 2019 - 8:05 pm)

    Hej Mark.

    Har nydt at læse dine artikler omkring Crowdlending .
    Thumbs up herfra.

    Vh
    Nicolas

      stabilokonomi

      (april 23, 2019 - 7:53 am)

      Hej Nicolas,
      Det er jeg rigtig glad for at høre, Jeg kommer helt bestemt til at lave flere i fremtiden 🙂

      Mvh
      Mark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *