Som i mange danske husstande, så oplever vi nogle ret kolde vintre.
Det kolde vejr, kan være udfordrende. Den lette løsning er naturligvis, at skrue op for varmen og ikke tænke mere over det. Det vil helt klart hjælpe på problemet, men derefter vil der komme en dyr varmeregning til dig næste gang, hvilket efterlader dig med en tømt bankkonto og frustrationerne om at varmen koster mange penge.
Der er naturligvis en stor værdi i at finde ud af hvordan du kan bekæmpe kulden, uden at skrue op for varmen. Hvordan kan du holde kulden væk uden at bruge en masse penge på varmeregninger?
Gå direkte til afsnittet om:
Spar penge på din varmeregning med disse 15 tips
Vil du gerne spare penge på din varmeregning? Disse 15 ting, er ting som vores familie gør for at holde spare penge på varmeregningen, selv igennem de koldeste måneder på året.
Tip 1: Sænk temperaturen ved sengetid, og kun sæt varme på når du føler behovet for det.
Inden sengetid, så skruer vi temperaturen i huset en smule ned. Vi kravler alle ned under vores dyner alligevel, som holder os varme om natten. Så vi skuer bare ned for varmen, og tager dynen i stedet for. På den måde holder vi varmen, og spare på varmeregningen.
Når det er morgen, og vi står op af sengen, så hæver vi temperaturen en lille smule, men med vores nattøj på, så har vi det for det meste varmt nok og derfor så bliver den ikke sat for meget op. Vi hæver kun temperaturen når en af os klager over at der er for koldt.
Denne cyklus gentager sig selv hver gang vejret er koldt. Vi skruer ned om aftenen og hæver den en lille smule om morgenen, og ellers skruer en smule op når nogen fryser.
Tip 2: Tag varmt tøj og behageligt tøj på, når du er hjemme.
Det tip er ret let. Bare tag varmt og behageligt tøj på, når du går rundt derhjemme. Hvis du begynder at fryse, så tag bare en hættetrøje ovenpå t-shirten, og vupti så har du varmen. Tag sweatpants på, tag sokker og sutsko på. Alt skal føles behageligt og varmt.
Hvis du tager varmt tøj på derhjemme, så er der ikke særlig meget grund til at skrue op for varmen. Temperaturen kan sagtens være lav, mens du har det dejligt varmt.
Mens jeg skriver denne artikel, så har jeg faktisk en t shirt og en hættetrøje på med et par sweatpants og varme strømper. Temperaturen i huset er relativt lav, men jeg har det fremragende. Og så spare jeg penge på min varmeregning også.
Tip 3: Hav tæpper klar i hvert rum.
Hvis der er et rum i dit hjem, som du bruger en masse tid i, så prøv at læg et par tæpper let tilgængeligt i rummet som du bare kan tage når du begynder at fryse. Du kan sidde på et tæppe, og tag et over dit skød, og vupti, så har du det allerede varmere. Det hele handler om at du har det dejlig varmt derhjemme, og hvis du får det dejlig varmt af tæpper og tøj, så er der ikke særlig meget grund til at hæve temperaturen.
Vi har en del tæpper, som vi har i vores spisestue og stue igennem vinteren, som vi nærmest automatisk tager, når vi skal ind i stuen og se tv.
Nøglen for at det skal fungere er, at tæppet skal være tilgængeligt hele tiden. Hav et tæppe klart i hvert rum, og fold dem sammen når du er færdig med dem. Det kan ikke blive lettere.
Tip 4: Sørg for at dine vinduer er tætte
Tjek om vinduerne i dit hus eller lejlighed er tætte. Sæt din hånd ved vinduernes kant og se om du kan føle at der kommer noget koldt luft ind. Hvis du kan mærke kulden, så skal du huske på at denne utæthed koster dig penge hver dag.
Tip 5: Sørg for at dine døre har tætningslister
En anden brugbar strategi er at sikre at der ikke er nogen store utætheder langs kanten af dørene i dit hjem. Særligt i bunden af døren, men også tjek oppe i toppen af døren. Hvis du kan føre din hånd langs kanten af dine døre, og kan føle en kold luft, på trods af at døren er lukket, så er du nød til at blokere denne gennemgang.
At tilføje vejr strimler er den letteste løsning. De kan let sættes på kanten af døren, og blokere den kolde luft. Dette betyder at du forhindre at den kolde luft kommer ind, og derfor kan du holde dit hjem varmere i længere tid, hvilket sparer dig for penge på din varmeregning.
En anden ting, som man lige skal huske på med tætningslister er, at de også har samme effekt om sommeren. De holder den varme luft ude om sommeren, hvilket betyder at hvis du har en aircondition eller en blæser der kører indenfor, så sparer du også penge på den front.
Tip 6: Spis varme måltider.
Vinter er en fantastisk tid at spise varme måltider, som er lavet i hjemmet af flere årsager.
For det første, så vil din krop føles varm når du indtager varm mad, og det temperere din indre krops temperatur, og giver følesen af varme i kroppen. For det andet, så vil processen ved at lave noget der er varmt, gøre at du får varme ud i huset. Selvom din ovn og dine kogeplader ikke er så effektive som din radiator, så bidrager de til varmen i hjemmet alligevel.
Lav en stor portion varm suppe. Varmen som skal bruges til at lave suppen, vil også gøre dit hjem varemere, og mens du spiser suppen, så vil du faktisk også få varmen også.
Tip 7: Tag varme bade eller brusebade
Når du tager et bad eller et brusebad, så gør det til et varmt et af slagsen. Igen, så er grunden let. Siden du vil have at dit hus skal være varmt om vinteren, så vil varmen fra vandet være langt mere effektivt end om sommeren, fordi varmen som bliver ’’tabt’’ til omgivelserne fra badet vil blive ’’vundet’’ ved at holde dit hjem varmere, hvilket er præcist det du ønsker om vinteren.
Derudover så vil et varmt bad også få dig til at få varmen på en kold dag, hvilket også giver dig langt mindre grund til at skrue op for varmen på dit termostat. Du kan faktisk holde temperaturen ret lav og så vil det varme bad sørge for at du føler dig varm indeni alligevel.
Et varmt tip: Hav et dejligt og tykt håndklæde til at tøre dig med, og en varm morgenkåbe klar til at hoppe i, direkte efter badet. Jeg lægger som regel faktisk min morgenkåbe på radiatoren, så den vil være dejlig varm når jeg hopper i den efter badet.
Tip 8: Tag hjemmesutsko på
Denne ting er så simpel, men den gør altså en stor forskel. Et af de første steder på kroppen hvor mange begynder at fryse om vinteren, er fødderne når man går rundt derhjemme i strømpefødder eller bare fødder. Hvis mine fødder begynder at føles kolde, så begynder resten af min krop at føles koldt. Og så begynder vi at skrue op for varmen, som vi alle ved koster penge.
Derfor så er en smart løsning for at holde varmevarmeregningen i skak, men stadig holde mine fødder varme, at bruge hjemmesutsko.
Tip 9: Drik varme drikke
Dette minder meget om rådet med at spise varme måltider, men det er en meget simpel måde at få din krop til at føles varm på en meget kold dag. Derudover så har det også samme fordele med at varmen fra dine varme drikke, birdager til at varme dit hjem op (naturligvis i meget lille målestoksforhold).
Jeg drikker ofte varm kaffe eller te, når vi rammer de koldere dage, da de giver mig en god varme i kroppen når jeg fryser. Der er få ting, som er dejligere end en god varm kop te eller kaffe, på en kold og trist vinterdag.
Sådanne drikke er super let at lave, selv i mikroovnen kan de laves og så koster de ikke ret meget at lave.
Tip 10: Bevæg dig eller måske endda motioner en smule
En sikker måde at begynde at fryse på, er at sidde helt stille og lave ingenting. At sidde stille vil nærmest altid resultere i at du begynder at fryse, hvis der i forvejen er køligt. Og når du begynder at fryse, så får du lyst til at skrue op for varmen.
Ved blot at begynde at bevæge dig, så vil du øjeblikligt begynde at få varmen. Du kan faktisk bare begynde at lave noget husarbejde derhjemme, eller bare nogle basisøvelser derhjemme, som at sætte dig ned og rejse dig op igen, eller at gå op af trappen derhjemme.
Disse bevægelser virker simple, men de kommer til at øge din forbrænding og derved vil du føle dig meget varmere.
Tip 11: Minimer tiden hvor dørene er på klem
Lad være med at have dine døre til at stå på klem overhoved. Dette skal du lade være med at gøre, fordi de giver mulighed for at en masse kold luft kommer ind i dit hjem og lader din radiator brænde en masse penge af! Hold dem lukket hele tiden, hvis det er muligt.
Jeg ved godt, at dette er normal opførsel for de fleste mennesker, men nogle gange så får døren lov til at stå på klem uden at nogen tænker på det. Det kan eksempelvis være når du bærer ting ind fra bilen af. Det kan godt betale sig at stoppe op et sekund og sikre at døren er blevet lukket, i stedet for at lade den stå åbent fordi du har hænderne fulde. For hvert sekund at døren står åbent, betyder at kold luft flyver ind og du mister varmen hjemme.
Vær klog og hold dine døre lukket.
Tip 12: Dæk vinduerne til, som ikke peger imod sollyset
Hvis du har vinduer i dit hjem, som ikke er udsat for en masse sollys om vinteren, så prøv at tildæk dem på en eller anden måde. Det letteste er at hænge gardinet for vinduet, hvis det er muligt.
Grunden til dette er fordi, at hvis der ikke kommer noget sollys igennem vinduet, selv hvis vinduet er godt isoleret, så er der en stor chance for at vinduet er en kilde til utætheder. Hvis solen lyser igennem vinduet, så kan du lige fjerne gardinet, men hvis der ikke kommer noget direkte sollys ind igennem vinduet, så forsøg at tildæk det.
Vi trækker selv vores gardiner for alle de vinduer, hvor vi ikke får særligt meget sollys igennem, og de vinduer hvor der ikke kommer nogen direkte sollys overhoved, plejer vi at have tildækket hele tiden.
Tip 13: Brug tid sammen, i det samme rum.
En løsning jeg er meget fan af, for at holde dig varm på en kold dag, er faktisk kort sagt blot at være tæt ved andre personer. Hvis du er hjemme med andre, så vær i det samme værelse som dem da jeres kropstemperature kan hjælpe med at opvarme rummet og holde jer fælles varme.
Mig og min bedre halvdel elsker at lægge os under dynen på en kold aften, mens vi ser film eller når vi alle 3 ligger i sofaen sammen og ser en film. Ikke nok med at vi kommer tættere sammen som en familie, men det er også en dejlig måde at holde varmen på sammen.
Tip 14: Tag varmt vand med i sengen.
Et lille trick jeg har lært for længe siden, er at fylde en flaske op med varmt vand og smid den under dynen i min seng, lige inden vi skal i seng. Jeg plejer at gøre det, når vi skal ud og børste tænder. Mens vi er ude og blive klar til at gå i seng, så har den varme vandflaske fungeret som en lille radiator og derved varmet sengen op.
Dette gør det meget lettere at hoppe i sengen på en kold aften, selv hvis du har skruet ned for varmen. Det er altid dejligere at kravle ned i en varm seng, end en kold seng. Især når der i forvejen er køligt.
Det er også let at gøre. Du kan bare varme flasken med vand op i en mikroovn (vandflasken skal selvfølgelig kunne holde til at komme i mikroovnen, ellers så bare brug noget meget varmt vand fra hanen) og varm vandet. Derefter sætter du låg på, og lægger den ind i din seng.
Tip 15: Hav varme ting nær din seng.
Et sidste trick, som jeg har lært igennem årene, er altid at have varme ting nær din seng til når du vågner om morgenen. Eksempelvis så har jeg mine hjemmesutsko klar ved siden af sengen, til når jeg vågner om morgenen. Hav også gerne en hættetrøje ved din seng og evt. også en morgenkåbe til din weekend.
På denne måde, så vil du når du vågner om natten eller om morgenen, undgå at starte dagen ud med at fryse, men tværtimod holde varmen på et tidspunkt på dagen, hvor de fleste fryser og begynder og skrue op for varmen. Jeg har en stor grå hættetrøje, som jeg tager på når jeg står op, og den er så dejlig varm at jeg aldrig har behov for at skrue op for varmen.
Konklusion
Disse 15 ting burde sagtens kunne hjælpe dig med at spare rigtig mange penge på din varmeregning om måneden, i de dyreste måneder på året. Det er let, og behøver ikke at kræve særligt meget fra din side af.
Relaterede artikler:
Hvordan sparer man penge? 80 måder at spare penge på
Kanon lille liste! Jeg kan virkelig godt lide dine tips til at holde sig varm. Så man kan spare på varmen. Den med tæpperne må jeg lige få implementeret god dag
Hej Lise,
Mange tak for det.
Ja det syntes jeg helt klart du bør gøre. Sørg for altid at have nogle tæpper fremme, så er det meget lettere at huske, i stedet for at man impulsivt skruer op.
Man behøver jo ikke nødvendigvis fryse, men nogle gange så er kroppen bare koldere end normalt, og så er det en let og billig måde at få varmen på.
Mvh
Mark
Der er lukket for kommentarer.