Spring til indhold

3 interessante podcasts om økonomi

Dette indhold er sponsoreret

Interessen for podcasts har været konstant stigende siden midt 2010’erne, og på grund af denne store efterspørgsel er udbuddet af podcasts derfor også i vækst. Især indenfor de sidste par år har faglige podcasts fået medvind om emner som blandt andet politik, iværksætteri og økonomi. Hvis du er interesseret i særligt sidstnævnte, kan du med fordel læse videre i artiklen her, hvor vi vil komme med tre bud på gode podcasts, der kan gøre dig klogere på penge, økonomi og finansverdenen.

Dine Penge

Hvis du gerne vil guides gennem de vigtigste områder af især din privatøkonomi, så kan du begynde på podcasten ‘Dine Penge’. ‘Dine Penge’ kan høres på podimo, hvor eksperter hver uge vil give dig gode råd til, hvordan du får din formue til at vokse. Værterne Stefan Singh, Ulrik Bie og Sara Sjølin snakker hver uge med en ny gæst om økonomiske emner såsom investeringsfonde og kreditvurderinger, så du med garanti bliver klogere på dine penge. Hvert afsnit i podcasten varer 25-30 minutter, og den er derfor overskuelig at gå i gang med. ‘Dine Penge’ omtaler sig selv, i en lettere humoristisk tone, som værende en podcast, der direkte kan fortælle dig, hvordan du bliver rig.

Freakonomics

Podcasten ‘Freakonomics’ tilbyder vilde, humoristiske og fascinerende historier om økonomi samtidig med, at den nemt og overskueligt forklarer svære økonomiske begreber og teorier. Hvert afsnit varer 40-60 minutter og udkommer hver uge, og du kan høre den på både Spotify eller abonnere på den på Apple Podcasts. Hver uge dykker værten Stephen J. Dubner ned i forskellige emner som adfærdsøkonomi, spilteori og studiegæld sammen med spændende gæster. Der findes utallige episoder med forskellige økonomiske emner, så du kan nemt gå på jagt efter et afsnit, der fanger netop din interesse.

Planet Money

Hvis du gerne vil høre mere om økonomi, men ikke vil have det forklaret med kedelige faglige begreber og teorier, så er det værd at give podcasten ‘Planet Money’ et lyt. De beskriver nemlig selv podcasten som økonomi, der ville kunne fortælles på en bar uden at ødelægge den gode stemning og uden at kede folk. ‘Planet Money’ er altså let og overskuelig at lytte til, hvilket også hjælpes på vej af, at afsnittene kun varer omkring 20 minutter. Så på trods af at et emne som økonomi hurtigt kan blive tungt at forsøge at forstå, så gør podcasten altså økonomi humoristisk, spiseligt og på den måde også mere letforståeligt. ‘Planet Money’ udkommer to gange om ugen hver onsdag og fredag på Apple Podcasts, hvor de hver uge bringer interviews, reportager og historier fra den virkelige finansverden.

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *