Blackjack er måske ikke det første spil, du tænker på, når du skal vælge investeringsmuligheder inden for gambling, men det er et af de bedste spil, man kan vælge. Der er en stor risiko involveret, og vi kender alle udtrykket “huset vinder altid.”
Det betyder dog ikke, at man ikke kan have succes ved at betragte gambling som en investering. Der findes både simple og avancerede strategier, som kan øge chancerne for succes og forhindre store tab.
Blackjack er et af de bedste spil, man kan vælge, hvis man vil investere i gambling. Spillet er hurtigt og nemt, men involverer også en stor mængde strategi. Her er nogle af de mest succesfulde strategier, man kan benytte sig af.
Den basale strategi
Inden man prøver de mere avancerede strategier, er det vigtigt at kende de basale.
Blackjack er et simpelt spil: spiller og dealer får begge to kort, men kun det ene af dealerens kort vender opad. Man vinder spillet, hvis man kommer tættere på tallet 21 end dealeren – uden at gå over 21. Essen kan både have en værdi på 1 eller 11 og billedkort har en værdi på 10.
Når man skal vælge mellem at hitte, stå eller double down, er der strategier, der kan tages i brug. Ud fra den information, som man har – dealerens opadvendte kort og ens egne to kort – kan man tage valg ud fra simpel sandsynlighedsregning. Du kan benytte dig af strategitabeller, som fortæller dig det bedste valg, du kan tage i enhver mulig situation.
Strategitabeller er ikke en skudsikker strategi, som sikrer dig sejren, men de hjælper dig med at øge oddsene for sejr.
Bankroll management (BRM)
Bankroll management (også kaldet BRM) er en mere avanceret strategi, som kan hjælpe dig med at beskytte dine midler. Her beslutter du, hvor meget du vil spille for hver gang, og justerer beløbet fremover ud fra resultatet.
En af de mest populære bankroll strategier er at vælge en procentdel af den samlede bankroll, som man spiller for hver gang. Hvis din bankroll er på 1000 kr. og du har valgt 10%, satser du 100 kr. Hvis du taber, er din bankroll nu på 900 kr., så din næste indsats vil nu kun være 90 kr. Hvis du derimod vinder, stiger din indsats også.
Hovedformålet med bankroll management er at begrænse dine tab. Hvis du har 1000 kr. og bliver ved med at satse 100 kr., risikerer du at tabe det hele efter 10 runder. Med bankroll management kan du tabe ti runder i træk og stadig have en del af din bankroll tilbage.
At hæve og sænke din indsats alt efter om du vinder eller taber, forøger dine chancer for overskud i det lange løb og holder liv i dine midler i længere tid.
Korttælling
Mange tror, at korttælling er ulovligt, og at man skal være et matematisk geni for at benytte sig af det, men det er en myte. Korttælling er faktisk en strategi, som alle kan benytte sig af ved hjælp af simpel regning.
På trods af at blackjack består af korte runder, som teknisk set er isolerede fra hinanden, så påvirker tidligere spil de efterfølgende, da nogle af kortene vil være brugt. Jo flere billedkort og esser der er tilbage, jo bedre er det for spilleren, mens det er bedre for dealeren, hvis der er flere små kort tilbage.
Den mest almindelige korttælling-teknik er high-low, hvor man holder et løbende regnestykke, som starter på 0. Hver gang der kommer et kort mellem 2-6, lægger man et tal til regnestykket. Hver gang et billedkort eller et es dukker op, trækker man et point fra. 7-9 er ligegyldige, da de hverken er positive eller negative for spilleren eller dealeren.
Hvis tallet kommer højt op, er det værd at satse højere, da der er bedre odds for gunstige kort. Hvis tallet er i minus, skal man til gengæld satse mere forsigtigt.
Kasinoer bruger for det meste flere sæt dæk for at mindske succesen ved korttælling, men der er en simpel løsning: divider dit løbende tal med antallet af dæk, og så har du stadig et godt billede af, hvilke kort der er tilbage.
Dette var bare et lille udvalg af strategier, man kan benytte sig af i blackjack. De meget succesfulde spillere, som investerer i blackjack, har brugt lang tid på at sætte sig ind i alle aspekter af de forskellige strategier.
Blackjack bør kun anses som en solid investeringsmulighed, hvis man har helt styr på spillet. Der findes flere alternativer til gambling, men hvis du er passioneret omkring blackjack, kan det sagtens lede til en succesfuld investeringsmulighed.