Spring til indhold

Grøn strøm til favorable priser

Annonce for natur-energi.dk

Grøn energi kommer fra vedvarende og bæredygtige energikilder som vindmøller og solceller. Det betyder altså energi, som ikke nær så høj grad belaster miljøet og forurener vores atmosfære med CO2, som de klassiske kulkraftværker gør.

Idéen er at bruge energi fra kilder, som aldrig slipper op. Energiformer som gas, kul og olie er begrænsede, men vind, sol og vand er ikke. Ved at udnytte disse energiformer forurener vi ikke naturen eller udnytter ressourcer, der aldrig kan blive erstattet.

I Danmark er vindenergi en af de mest udbredte former for vedvarende energi og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. I 2050 skal Danmark gerne være fri for fossile brændsler, hvilket betyder, at vindenergi kun vil spille en større og større rolle. Verden løber ikke tør for vind lige foreløbig, og derfor giver det mening at høste vindens energi.

Det behøver heldigvis ikke at være dyrt for dig at vælge en grøn eludbyder. Billig el kan sagtens komme fra vindmøller i stedet for fra kulkraftværker. Hos blandt andet Natur-Energi er alle elprodukter mærket med to grønne blade. Detbetyder, at deres strøm udelukkende kommer fra C02-neutral energikilder.

Hos Natur-Energi tror de på, at vi skal løfte i flok, og at det vil have en større effekt på miljøet, hvis vi alle gør lidt, i stedet for at nogle få gør rigtigt meget. Når du bliver kunde hos Natur-Energi, så er du derfor med til at hjælpe til den grønne omstilling. Kommer der en større efterspørgsel på grøn energi, betyder det formentlig også flere vindmøller.

Ved at vælge grøn energi investerer du i fremtiden og gør noget godt både for dig selv samt de næste generationer.

Forstå din strøm

I Danmark har vi ét fælles elnet. Det betyder, at strømmen, som kommer ud af dine stikkontakter derhjemme, er en blanding mellem grøn strøm fra vedvarende energikilder og det såkaldte sorte strøm fra kulkraftværker.

Derfor har det været nødvendigt at oprette oprindelsesgarantier, som er certifikater udstedt af det statsejede Energinet. Certifikaterne dækker over den grønne energi, som er blevet produceret og leveret til det fælles elnet.

Når du køber grøn energi af din eludbyder, så går dit elselskab derfor ind og køber certifikaterne på dine vegne. Det betyder altså, at du her og nu bruger blandet strøm fra det fælles elnet, men din eludbyder holder øje med dit forbrug og køber altså en tilsvarende mængde strøm fra danske vindmøller gennem disse oprindelsesgarantier. På den måde ender du med at være dækket af 100 procent grøn strøm.

Du kan ikke mærke forskel på din strøms funktionalitet, og du får et mere klimaneutralt hjem. Hvem kunne ikke tænke sig det?

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *