Gå direkte til afsnittet om:
Hvad er et budget?
Jeg vil i dette blogindlæg fortælle, hvad et budget er og hvordan jeg bruger det i jagten på økonomisk uafhængighed og hvordan man lægger et budget.
Så hvad er et budget så? Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter.
Så nemt kan det siges. Det er endeligt ikke særligt kompliceret, men skitsere endeligt bare op, hvor meget du tjener, og hvor meget du bruger.
Fordele:
- Skabe et overblik
- Lægge en plan
- Undgå overraskende regninger
- Mulighed for at spare op
Dette er blot nogle af de vigtigste fordele, som er ved et budget. For de fleste danskere, så er budgettet et fast værktøj på netbanken, som man ikke tænker så voldsomt meget over, men som bare køre automatisk. Sådan bør det også være, da det ikke bør kræve arbejde at vedligeholde sit budget, medmindre der kommer væsentlige ændringer i din økonomiske hverdag.
Der findes også smarte aps som spiir(link), som er en budget app, som er tilgængelig på Ios og Android. Jeg har selv leget lidt med spiir og syntes faktisk det fungere ganske fint. Dog er det ikke helt det jeg søger, når jeg laver mit budget.
Hvordan lægger man et budget?
Personligt forsøger jeg at holde vores budget så simpelt som muligt. Netop for at bevare overblikket, er det den metode som fungerer bedst hos os. Jeg har et Excel ark med vores faste udgifter og indtægter, og det er faktisk det eneste jeg bruger. Dette gør jeg for at finde ud af præcist hvad vi bruger vores penge på. Der er selvfølgelig forskellige meninger om hvordan man lægger et budget.
Personligt, går jeg 1 år tilbage på min netbank og finder alle faste udgifter, og skriver dem ind i mit Excel ark. Så bliver regnestykket således: (alle faste omkostninger:12 ). Jeg plejer at runde alle tal op til et lige tal, så budgettet altid er lidt i plus.
Nu laver jeg efterfølgende en fast overførsel fra min lønkonto, over til budgetkontoen.
Det er vigtigt, at alle PBS aftaler bliver sat på budget kontoen, så alle jeres omkostninger fremover bliver trukket fra den ene konto.
Mit eget budget kan sættes op helt simpelt
Indtægt: Løn
Faste udgifter: Huslejen, forsikringer, A-Kasse, Mobil abonnenter, Sygsikring, forbrugsomkostninger (vand, varme og el), Grøn ejerafgit på bil.
Herefter ser jeg hvad der er tilbage, efter alt er trukket fra.
Vores standard budget ser således ud:
Indtægt | 35.000 DKK Pr. mdr. |
Faste udgifter | 17.800 DKK Pr. mdr. |
Fast opsparing | 4000 DKK Pr. mdr. |
Mad | 4000 DKK Pr. mdr. |
Diverse | 4000 DKK Pr. mdr. |
Investering | 5200 DKK Pr. mdr. |
Opsparing i % | 26 % |
Min anbefaling er, at man minimum sætter 10 % af sin indtægt til side til opsparing/investering.
Hvorfor skal man have et budget?
Du får et bedre overblik over din egen økonomi. De fleste kan finde nogle poster som kan nedsættes såsom diverse, som ofte bare er forbrugsbaserede ting der bliver købt. Men også de faste udgifter kan skæres ind til benet uden særligt meget arbejde. Se eks. mit indlæg om billigere forsikring her. Hvor jeg selv sparede en god slat, uden mere end en enkelt dags arbejde.
Ofte kan de fleste pludselig begynde en opsparing, som de ikke mente de tidligere havde råd til. Efter jeg er begyndt at have stort fokus på vores budgetkonto, er der også gået lidt sport i at skære i den, hvor der var mulighed for det. Især efter at vi har købt hus, og derfor har fået væsentligt flere faste udgifter at tage højde for.
Konklusion:
Alle bør efter min mening have en budget konto, og de fleste danskere har den også. Jeg vil også til slut anbefale at lave mindst én ekstra konto som hedder ’’opsparing’’ som bruges til uforudsete udgifter. Så man altid er foran på point, til hvis man vil på ferie, vedligeholdelse af bil hvis man er bilejer eller vedligeholdelse af hus hvis man ejer hus.
Læs også mit indlæg med ”8 gode råd til at undgå gæld”
PS.
Hvis du syntes det er super uoverskueligt, så kan du kontakte din bankrådgiver og få en hjælpende hånd til at lave et. De kender trods alt din økonomi på godt og ondt, og bedre end nogen anden. De hjælper dig ofte gratis og kan også hjælpe med at få samlet alle dine betalingsaftaler på én konto.
Relaterede artikler:
9 strategier til at tjene flere penge – Begynd idag