Spring til indhold

Hvordan sparer man MANGE penge på madbudgettet (uden at savne noget)?

sådan spare du penge på mad

For nyligt skrev jeg en artikel med 80 tips til at spare penge. Du kan læse artiklen her. Da jeg bagefter læste artiklen igennem, opdagede jeg, at flere af de gode sparetips handler om mad. Mad fylder jo mildest talt en hel del i de månedlige budgetter, især når man som jeg – og måske du? – har en sulten familie.

Sådan spare du penge på madbudgettet

Mad er noget mærkeligt noget at spare på. For på den ene side har man jo lyst til bare at proppe sig med de dyreste, lækreste råvarer og guffe 7 retter på gourmetrestaurant hver anden fredag. Mums, hvor er den slags bare livskvalitet på øverste hylde. På den anden side ved vi jo alle sammen godt, at det ikke er sundt for helbredet – og heller ikke for livvidden. Og det er slet ikke sundt for bankkontoen!

Derfor vil jeg prøve at videregive min lille families 10 bedste råd til at spare penge på madbudgettet. MANGE penge. Men vores vinkel er, at vi kun vil spare penge, hvis det ikke går ud over vores kærlighed til god mad. Vi vil spare, ja, men uden at savne noget. Vi mener, at det skal være sjovt og hyggeligt at leve. Hver dag.

Det er klart, at man kan spare endnu flere penge på madbudgettet, hvis man er villig til at give afkald på ”alt det sjove”. Du kan leve utroligt billigt af havregryn, hvidkål, kikærter og postevand – men hvor er livskvaliteten så henne? Helt ærligt, så skal maden altså være noget, man glæder sig til hver eneste dag.

Er vi enige: Ja til at spare, nej til at kede smagsløgene ihjel!? Okay, så lad os hoppe ud i de 10 gode, gennemprøvede sparetips:

1. Kortlæg dine nuværende udgifter til mad, drikke, guf, fastfood, restauranter mv.

At skulle skære ned i posterne på madbudgettet er som at gå i krig. Du skal slås for hver en meter. Og hvis krigen skal vindes, gælder det om at kende fjenden. Fjenden her er de høje, unødvendige udgifter. Men hånden på hjertet, kan du huske ALLE madudgifter i den sidste måned? Nej, vel…

Derfor er det en god idé i løbet af den næste måned at opregne samtlige udgifter til mad, sodavand, vin, sprut, slik, chips, burgers, pølser, bagerbrød, besøg på restauranter osv. Gem gerne kvitteringerne!

Når måneden er omme, så prøv at inddele udgifterne i kategorier:

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Aftensmad
  • Drikkevarer
  • Slik, chips mv.
  • Fastfood, restaurant mv.

Bare vent! Allerede når du første gang lader fingeren løbe ned langs den lange liste med udgifter i 30-31 dage, vil du få øje på mange poster, der enten er unødvendige eller unødvendigt høje. Og så er du i gang med at spare…

2. Find inspiration til lækker, billig mad og lav en ugeplan

Som sagt, det skal være sjovt at spise. Hver dag. Hvis det ikke er sjovt, men kun surt, falder I hurtigt tilbage til de gamle, dyre vaner. Heldigvis kan man lave utroligt lækker mad for forbløffende få penge. Se fx på denne madside, hvor mange opskrifter handler om at få bedst mulig smag ud af de billigst mulige råvarer:

Gør det til en sport at finde opskrifter på lækker, billig mad til en hel uge ad gangen. Både retter til aftensmad, men også gerne ideer til sund og billig morgenmad, frokost, hjemmelavet slik og hjemmelavet fastfood.

Når ideerne er i hus, så lav en ugeplan. Og hold jer til den! Hvis I spiser god, billig mad alle ugens 7 dage, så batter det altså noget på husholdningsbudgettet.

3. Download en Stop Madspild-app og få billig mad

Vi støtter selvfølgelig alle sammen de gode tanker i Stop Madspild-ordningerne. Det er jo tåbeligt og uvenligt over for klimaet at smide madvarer ud, der sagtens kan bruges.

Men vidste du, at DU også kan være med til at stoppe madspild – og oven i købet spare penge på det? Der findes forskellige ordninger rundt omkring i landet, hvor supermarkeder og andre fødevarebutikker oplyser om varer, der er ved at nå sidste salgsdato. Disse varer kan du komme og hente meget billigt.

Prøv at google ”stop madspild app” og se, hvilken ordning der eksisterer i dit lokalområde. Et godt eksempel er ordningen Too Good To Go. Her er tilmeldt forskellige butikker, restauranter og bagerier, hvor du kan hente en lykkepose med dagens overskudsvarer – du får en masse lækker mad og/eller brød til næsten ingen penge.

4. Gå benhårdt efter de bedste tilbud

Alle supermarkeder har gode tilbud på billig mad hver eneste uge. Men den ene uge er det Rema, der har tilbud på hakket oksekød, den næste uge er det måske Netto. Så hvis der indgår hakket oksekød i din madplan, så gælder det om at gå benhårdt og målrettet efter den forretning, der har det bedste tilbud.

Du kan scanne alle supermarkedernes tilbud ved at tilmelde dig Mine Tilbud hvor du kan vælge og vrage blandt 114 tilbudsaviser. Hvorfor betale mere for en vare end højst nødvendigt?

5. Lav en indkøbsseddel og køb STORT ind (i stedet for mange småindkøb)

Når du har lavet madplan for 1 uge (pkt. 2) og har fundet ud, hvor de billigste varer sælges (pkt. 3 og 4), så gælder det om at finde blyant og papir. For nu skal der laves indkøbsseddel.

Det tager lidt tid at tænke sådan en indkøbsseddel igennem. Prøv at gennemgå hver måltidstype for sig: Hvad spiser I hver især til morgenmad? Til frokost? Til middagsmad? Til fjernsynet? Skal I have gæster? Mangler der kaffe? Sukker? Osv.

Undersøgelser viser, at der er mange penge at spare ved at købe stort ind på én gang om ugen i forhold til drypvise indkøb hver eller hver anden dag. Sagen er jo, at der for det meste sniger sig lidt ekstra varer ned i indkøbskurven sammen med de varer, vi egentlig kun skulle have. Den slags hedder impulskøb.

Faktisk er supermarkederne så snedige, at de bevidst prøver at lokke os til impulskøb. Læg mærke til, at der oppe ved kassen altid befinder sig en masse små fristelser som tyggegummi, chokoladebarer, snackpølser mv. Alle disse små lækkerier står vi og kigger på, mens vi venter på, at det bliver vores tur til at blive ekspederet – og tro mig, MANGE mennesker falder for fristelsen!

Ved kun at handle én gang om ugen – og kun dét, der står på indkøbssedlen – eliminerer du alle impulskøbene. På en måned kan dét alene spare dig for 100’vis af kroner.

6. Medbring ALTID dine egne poser og indkøbsnet

Et af de dummeste impulskøb på indkøbsturen er plasticposer. For det første er det noget svineri med alt det plastic, som ofte havner i naturen eller i maverne på de vilde dyr.

For det andet er det spild af penge. Hvert år tager supermarkederne højere og højere priser for deres plasticposer – det kan let blive til mange kroner på et år, hvis du køber én eller flere poser hver eller hver anden uge.

Få i stedet fat på nogle solide stofnet og genbrug de plasticposer, du allerede har i huset, indtil de er slidt op. Gør det til en regel ALTID at medbringe dine egne indkøbsnet og poser.

7. Køb årstidens lokale grøntsager

Når du står i grøntsagsafdelingen i supermarkedet, så prøv at tænke på, hvad der er produceret lokalt, og hvad der er sæson for.

I stedet for at købe nye kartofler fra Mallorca i februar, så vent til april med at købe nye kartofler fra Danmark. På den måde slipper du for at betale for den dyre transport fra en ø, der ligger tæt på Afrika – og kan glæde dig til et meget bedre produkt, der er avlet af en bondemand m/k i dit nærområde.

Februar er ikke tidspunktet for nye kartofler. Eller jordbær. Eller asparges. Vent, til disse delikatesser er i sæson, for så er de både bedst og billigst.

Fra oktober til februar skal du hellere spise vintergrøntsager og vinterfrugt, som er det billigste og sundeste, du kan købe i de kolde måneder. Tænk: Kartoffelsuppe, porretærte, æblekage, syltede pærer. Der er masser af lækre retter, du kan lave af sæsonens råvarer.

8. Stræk det dyre kød med billige grøntsager

Apropos billige, lokale grøntsager: Har du lagt mærke til, hvor meget billigere det er at købe 1 kg gulerødder end 1 kg oksekød?

Jeg skal nok lade være med at missionere om, at gulerødder er meget bedre for klimaet end de pruttende køer ude på marken. For ikke at tale om, hvor sundere gulerødder er i din mave end hakkebøffer. Her skal det kun handle om økonomi. Men heldigvis går klimabevidsthed, sundhed og god økonomi hånd i hånd i hånd ved denne lejlighed.

Du kan nemlig spare MASSER AF PENGE ved at strække det dyre kød med billige grøntsager – vel at mærke uden at maden bliver spor kedeligere. Tværtimod!

I stedet for at lave frikadeller af 400 gram kød, så nøjes med at bruge 250 gram kød – og put 100 gram kogte, moste kartofler og 50 gram revne gulerødder i farsen. Supplér gerne med 1 tsk. timian og/eller knust hvidløg. Jeg lover, at dine frikadeller bliver både bedre, sundere og billigere på den måde.

Det samme kan du gøre med enhver gryderet. Brug lidt mindre kød og erstat det med revne gulerødder, lidt flere løg, en håndfuld kogte kikærter eller noget helt fjerde. Krydr evt. retten lidt ekstra med paprika, rosmarin, allehånde etc., så er der ingen, der lægger mærke til, at du har sparet på de dyre råvarer. De vil tværtimod rose dig for, at maden smager af meget mere, end den plejer.

1 kg gulerødder er for resten også billigere end 1 kg hvedemel. Så næste gang du bager boller eller brød, kan du med fordel røre lidt revne gulerødder (eller kogte kartofler) i dejen. Ikke alene får du billigere bolle/brød – det bliver også saftigere og sundere.

9. Lav store portioner mad og frys halvdelen ned

Når du alligevel er i gang med at lave familiens yndlingsretter, så er der utroligt meget sund fornuft i at doble portionerne op, mindst, og fryse halvdelen ned. Her er 3 gode grunde til at lave store portioner mad (2 økonomiske + 1 tidsbesparende):

  • SPAR PENGE PÅ RÅVARER. Du kan købe større ind, og i næsten alle tilfælde falder kiloprisen på en vare, jo mere du køber af den. En ekstra stor pakke med 1 kg hakket kød eller kyllingefilet er ALTID billigere end én på få hundrede gram.
  • SPAR PENGE PÅ FASTFOOD. Du har altid billig ”fastfood” parat i fryseren. På den måde undgår du fristelsen til at købe dyre pizzaer, burgers, sushi eller shawarmaer på de dage, hvor ingen i familien orker at stå bag komfuret. Tænk på, hvor tit det sker, at I kommer trætte hjem fra arbejde, alt for sent, og det ikke er noget let og spændende i køleskabet…
  • SPAR TID I KØKKENET. Du bruger meget mindre tid på at lave en stor portion kødsovs / mørbradgryde / boller i karry etc. end at lave to mindre portioner af det samme fordelt på to dage. Du har kun gang i komfur, spækkebræt, kniv og grydeskeer én gang i stedet for to.

10. Genbrug alle rester til noget lækkert og sjovt

Den dyreste mad er den, vi smider ud! Så lad være med nogen sinde at smide mad ud. Genbrug i stedet resterne til noget sjovt. Et par eksempler:

  • Gammelt rugbrød kan skæres papirtyndt ud, pensles med olie og drysses med salt. Bag 15 minutter i ovnen ved 175 grader varmluft, så får du de lækreste rugbrødschips. Gammelt franskbrød kan på samme måde forvandles til skønne croutoner til næste dags salat.
  • Overskydende rå grøntsager kan skæres i mindre stykker og fryses ned til en anden god gang. Overskydende tilberedte grøntsager kan næsten altid puttes i en gryderet i løbet af ugen.
  • Æggehvider, der er blevet til overs fra fx æggesnaps, kagebagning eller tatarmaden med rå æggeblommer, kan bruges til en portion nemme marengs: Pisk 2 æggehvider stive med 100 g sukker, sæt i små toppe på en bageplade og stil 1 time i ovnen ved 100 grader – lad marengsene stå ved eftervarmen, til ovnen er kold.
  • En tiloversbleven sjat øl eller vin vil altid ”pynte” i en gryderet.
  • Kyllingeskrog, kødben og fiskeben kan koges med vand, salt, løgskræller og porretoppe til den skønneste bouillon eller suppe. Fiskebenene skal kun koges 30 minutter, mens ben fra dyr skal have 1 time eller mere.

Kort sagt, du kan spare masser af penge på madbudgettet hver eneste måned uden at få en kedeligere hverdag. Det kræver bare, at du tænker dig lidt om og udviser rettidig omhu.

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.