Gå direkte til afsnittet om:
Hvad er LEI?
LEI sår for Legal Entity Identifier. LEI kan sammenlignes med det danske CVR-nummer, men hvor CVR identificerer enheden I Danmark, identificerer LEI juridiske enheder globalt.
LEI-systemet er en direkte konsekvens af finanskrisen i 2008. Før krisen havde alle lande forskellige systemer. Det var derfor umuligt at identificere transaktionsoplysninger for enkelte virksomheder, og umuligt at beregne risikoeksponering. Uden LEI ville problemerne med de svigtende finansielle institutioner vare ved.
Men det er ikke det eneste problem. Internettet og international aktiehandel gjorde finansiel kriminalitet lettere. Med LEI blev der skabt et internationalt system til at identificere aktører på det globale marked. Det er nu kun muligt at handle værdipapirer hvis den juridiske enhed har oplyst deres LEI-kode, hvilket skaber gennemsigtighed, og løser mange problemer fra finanskrisen.
Hvis en juridisk enhed ønsker at handle værdipapirer, er de nødt til at give investeringsleverandøren deres LEI-kode. Er enheden ikke i stand til at oplyse den, kan leverandøren ikke rapportere transaktionen, og er nødt til at nægte at udføre transaktionen. På organisationens egen hjemmeside kan du finde flere oplysninger om baggrunden for LEI.
Hvem har brug for en LEI-kode?
En virksomhed er forpligtet til at have en LEI-kode hvis den udsteder eller handler aktier eller obligationer, eller foretager valutaafdækning gennem derivater. Dette gælder både finansielle og ikke finansielle virksomheder. Forsikringsselskaber og pensionskasser skal også have en LEI-kode.
En enkeltmandsvirksomhed skal kun have en LEI-kode hvis virksomheden handler derivater. Ved normal værdipapirhandel er et LEI-nummer ikke nødvendigt. Det samme gælder også fysiske personer, der heller ikke har brug for et LEI-nummer. Finanstilsynets hjemmeside har mere information omkring disse undtagelser.
I den mest brede forstand har alle juridiske enheder brug for en LEI-kode, så længe deres aktiviteter inkluderer finanstransaktioner. Det er muligt for kunder hos investeringsselskaber at handle værdipapirer uden i forvejen at have en LEI-kode. Det forudsætter, at investeringsselskabet inden handlen har den nødvendige information fra kunden til, at selskabet kan ansøge om en LEI-kode på vegne af kunden.
Hvordan kan du få en LEI-kode?
Lokale organisationer har fået tilladelse til at udstede LEI-koder. Disse er kaldet LOU, og i samarbejde med registreringsagenter hjælper de organisationer med at ansøge om en LEI-kode. Ved at benytte et LEI register bliver du guidet igennem processen, og er dermed sikret at alting er udfyldt korrekt. Du kan finde mere information og ansøge om et nummer på linket ovenfor.
Hvor længe varer registreringen?
En normal LEI-registrering varer 1 år. Og det betyder at ejeren af LEI-koden skal fornye nummeret hvert år. LEI-koder der ikke fornyes i tide, udløber. Og et udløbet nummer vil være synligt i databasen når nummeret slås op, hvilket kan forhindre virksomheden i at gennemføre en handel eller rapportere i fremtiden.
Det er muligt at registrere LEI flere år frem i tiden. Og det sparer ikke kun virksomheden fra at huske at registrere årligt, men der er også penge at spare ved at registrere flere år ud i fremtiden.
Fremtiden for LEI
Dette er kun begyndelsen. I fremtiden vil LEI kunne fungere som en digital identifikation af virksomheder. Og med øjeblikkelig adgang til information vil give banker mulighed for at skære ned på tid og ressourcer, og reducere kriminalitet. LEI gør det også muligt at samle data og hjælpe os med at forstå organisationer og hierarki, og bidrage til teknologiske innovationer såsom blockchain.