Spring til indhold

Sådan sælger du din bil

Annonce for suzuki.dk

Uanset årsagen til at du vil sælge din bil, så er der visse faktorer, du skal have for øje. Det kan være svært at overskue, hvis det måske er første gang, du sætter en bil til salg. Derfor har vi samlet en oversigt, så du kan føle dig bedre forberedt.

Husk desuden altid at sætte dig ind i de gældende regler, så du blandt andet ikke skal betale afgift på din bil, efter den er solgt. Derfor skal køberen altid sørge for at omregistrere bilen senest fire dage efter købet er foretaget.

Hvad er din bil værd?

Alt fra farve og model til antal kørte kilometer påvirker, hvilken pris du kan forlange for din brugte bil. Det siger næsten sig selv, at du ofte kan forvente et højere bud på en nyere model uden ridser, buler og lignende. Når det er sagt, betyder det ikke, at du bør sælge din bil til en alt for lav pris.

Det kan være en fordel at gøre brug af en bilvurdering, der kan hjælpe dig med at se, hvad der er en fair pris. For at være på den helt sikre side, så kan du efterfølgende søge på lignende biler hos forskellige forhandlere. Står de til salg til omkring den samme pris, som du er kommet frem til, er det højest sandsynligt en fornuftig pris, du er kommet frem til.

Slå din annonce op

Når du sætter din bil til stand, er det altid en god idé at rengøre den så godt som muligt, så den fremstår flot og præsentabel. Samtidig bør du også finde diverse papirer frem, der er relevante i forbindelse med salget. Det kan blandt andet være registreringsattesten samt eventuelle kvitteringer for reparationer.

Skriv en god og sælgende tekst om din bil, hvor du præsenterer bilens specifikationer. Du skal naturligvis ikke tale bilen ned, da det virker negativt for en mulig køber. Samtidig bør du dog være ærlig, så køberen ikke føler sig taget ved næsen efter salget.

Hold løbende øje med annoncen, og justér prisen og teksten, hvis du ikke er tilfreds med antallet af henvendelser.

Vær opmærksom

Selvom du måske virkelig gerne vil af med bilen hurtigt, så bør du stadig være vågen. For eksempel er det ofte mistænkeligt, hvis en køber ikke ønsker at se bilen personligt inden købet. Hav derfor din sunde fornuft med dig, når du snakker med mulige købere.

Når du har fundet den rigtige person til at overtage din bil, så skal du selvfølgelig overdrage servicebogen, relevante dokumenter og alle nøgler. Gennemgå servicebogen samt slutsedlen sammen, så der ikke senere opstår misforståelser.

Når køberen har overført beløbet til dig, har han eller hun højest fire dage til at omregistrere bilen til deres navn. Herefter er alt på plads, og du har nu solgt din bil.

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *