Skal du på ferie til udlandet, er det i mange tilfælde en rigtig god idé at leje en bil. Med en lejebil får du nemlig utrolig stor frihed, hvilket er en sand luksus, når du er ude at rejse. Læs med i denne artikel, hvis du vil vide, hvordan du kan spare penge, når du lejer bil.
Undersøg markedet for lejebiler
Skal du leje en bil til billige penge, er det en rigtig god idé at blive klogere på, hvad der i virkeligheden er på markedet. På denne måde lærer du nemlig nogenlunde, hvordan priserne ligger, og dermed bliver det lettere for dig at vide, hvornår du står over for et godt tilbud. Du kan blandt andet finde billige lejebiler hos billeje.info, hvis du har en ferie planlagt inden for den nærmeste fremtid.
Når det gælder leje af bil, er internettet en utrolig stor fordel. Her kan du nemlig med ganske få klik blive klogere på dine muligheder, og du sparer ligeledes dig selv for stort besvær. Du kan nemlig ordne det meste på din computer, og dermed skal du blot hente din bil, når du kommer frem til din feriedestination.
På udkig efter billige selskaber
Hvis du skal finde billig biludlejning i udlandet, kan det naturligvis godt betale sig at kigge efter det rette udlejningsselskab. Der kan nemlig være stor variation i, hvor meget det koster at leje en bil hos de forskellige selskaber. Inden du lejer en bil, er det derfor smart at undersøge, om du kan få en bedre pris hos et andet selskab.
Endnu engang kan internettet være en stor hjælp i dette foretagende. Der findes nemlig flere forskellige sammenligningssider, hvor du kan få et overblik over, hvad de forskellige selskaber tilbyder. På den måde kan du hurtigt blive klogere på hvilke selskaber, der er de billigste. Dog kan det godt betale sig at læse tidligere kunders anmeldelser. Selvom prisen er billig, er det nemlig ikke en god idé at gå på kompromis med service og sikkerhed.
Tjek dine forsikringer hjemmefra
Når du lejer bil, kan du næsten ikke undgå at blive spurgt om, om du vil tegne diverse forsikringer. Og dette med god grund – det er nemlig vigtigt, at du er dækket af forsikringer, når du kører rundt i en lejebil. Dog kan du spare mange penge, hvis du tjekker dine forsikringer hjemmefra.
Sandsynligvis vil nogle af de forsikringer, som du har i forvejen nemlig også dække dele af din billeje. Dermed er der muligvis visse forsikringer, som du ikke behøver at tilkøbe. Det er nemlig fjollet at være dækket af to forskellige forsikringer inden for det samme område.
Har bilen buler eller skrammer?
Når du får udleveret din lejede bil, er det en rigtig god idé at undersøge bilen for ridser eller buler. I tilfælde af at der er skade på bilen, bør du nemlig dokumentere dette, så du ikke i sidste ende skal hæfte for en skade, som en anden person har påført bilen.
Du kan eksempelvis dokumentere skaden ved at tage et billede med din telefon. Sørg under alle omstændigheder for at gøre det klart for udlejeren, at skaden allerede var der ved udleveringen, hvis dette er tilfældet.
Gebyrer for chaufføren
Vil du spare penge, er det ligeledes en idé at overveje, hvem der skal køre bilen. Er du under 25 år, kan du nemlig godt risikere, at der skal betales et gebyr for “ung chauffør”.
Desuden betaler man typisk ekstra, hvis to forskellige personer skal have lov til at køre bilen. Det er derfor værd at overveje, om du skal spare disse penge ved at fravælge en ekstra chauffør. Skal du køre lange stræk kan to chauffører dog anbefales for sikkerhedens skyld.