Spring til indhold

Sådan sparer du penge på uforudsete udgifter

Sådan sparer du penge på uforudsete udgifter

Det er aldrig sjovt, når vi pludselig skal af med penge, vi ikke havde forudset. Men af og til kan der ske ting og sager, der tvinger os til at betale uforudsete udgifter. Læs med her og find ud af, hvad du kan gøre for at spare penge! 

Vi mennesker ville være glade, hvis vi kunne kontrollere verden. På den måde ville der ikke ske nogen ulykker, og vi ville ikke skulle betale unødige penge for bummerter og uheld. Men det er ikke en perfekt verden, vi lever i, og nogle gange må vi slippe nogle større og mindre summer i pressede situationer. 

Der er dog nogle ting, du kan gøre, både for at være forberedt, når uheldet er ude og for at spare penge i det konkrete tilfælde. Generelt kan det betale sig at tænke en smule sparsommeligt, så man altid har lidt nødpenge på kontoen, men der er også andre ting, du kan overveje. 

Av min tand og min pengepung 

Det kan være guld værd at kende en billig tandlæge, til hvis der pludselig opstår tandpine, hvis en tand slås ud, eller hvis lignende problemer viser tænder. Én af de ulykker, der gør rigtig ondt på økonomien, er nemlig, når vi får uforudsete problemer med tænderne.  

Generelt er tandlægesummer én af danskernes helt store udgifter, og derfor er det en god idé at være lidt forudseende. Det vil sige, at det er fornuftigt i det hele taget at tage sig af sine tænder og holde en god tandhygiejne. På den måde kan mange penge spares. 

Vær sparsommelig og tænk kreativt 

Du kan med fordel tænke i sparsommelige løsninger, allerede inden en ulykke er ude. Du kan jo være uheldig at få stjålet din cykel eller få en bule i din bil, fordi én eller anden tosse er træt en mandag morgen. Og så er det rart at have noget på kistebunden. 

Har du fx overvejet at dedikere dig til genbrugsshopping? Man kan spare mange penge på tøj ved at gå i genbrugsbutikker, og man kan få meget, som er så godt som nyt. En anden idé kunne være at lave en madplan, med henblik på ikke at lade sig rive med af eksklusive varer, når man står i supermarkedet. Og en helt tredje kunne være at øve sig i at klippe sit eget eller sine børns hår. 

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *