Går du og drømmer om en mindre getaway til det nordlige Amerika, men uden den store opsparing liggende i baghånden? Hvis ja, er du kommet til det rette sted. At rejse kan være dyrt, og særligt til USA kan pengene hurtigt løbe op. I denne artikel har vi derfor samlet alle de bedste tips til hvordan du bedst muligt kan spare penge, og således rejse afsted på en budgetvenlig ferie til USA.
Med den rette informationssøgning og grundigt forarbejde, vil man hurtigt kunne opnå store besparelser på sin næste rejse. Oftest handler det blot om at være ude i god tid og have styr på alle de praktiske ting forinden. Så snart datoen er fastlagt, er det blot om at gå i gang med søgningen, og i denne sammenhæng ved rejse til USA, få ansøgt om ESTA rejsegodkendelse på esta.dk.
Gå direkte til afsnittet om:
Bestil flybilletter i god tid
Man skulle ikke tro det, men flybilletter er oftest noget af det dyreste ved en rejse. Ønsker man derfor at gøre sig en god besparelse, kan der være mange fordele i, at købe sine flybilletter god tid forinden. Jo tættere på afrejsedatoen man kommer, desto mindre vil udbuddet være af flybilletter, hvorved prisen vil stige. I mange tilfælde kan man spare helt op mod flere tusinde kroner, hvis man blot er ude et par måneder før.
Undgå pakkeløsninger
Pakkeløsninger er smart, hvis man gerne vil være sikker på at alting forløber gnidningsfrit, og at et rejsebureau har sørget for alt hvad der indebærer transport og indlogering. Dette er dog en ekstra service, hvorved man også kan forvente at det samlet beløb vil være højere, frem for end hvis man bestilte fly og hotel separat. En nem løsning hvorved man kan spare penge, er således ved selv at sørge for booking af både flybilletter og hotel. Her er det blot vigtigt, at man selv har foretaget en grundig baggrundssøgning forinden for at undgå eventuel snyd.
Anvend sammenligningstjenester
I glædens rus, kan det sommetider være svært at være tålmodighed og sætte sig ordentlig ned og skabe et overblik. Dette kan føre til, at man kommer til at træffe en forhastet beslutning, og bestille en alt for dyr ferie. Online findes der adskillige sammenligningstjenester der har forsøgt at gøre det nemt for dig som forbruger at finde frem til det billigste rejsetilbud. Her handler det blot om at indtaste alle relevante informationer hvorved flere forskellige rejsebureauers tilbud vil blive fremvist.
Tænk over hvornår du rejser
Generelt ved alle feriesteder er det karakteristisk at nogle måneder eller uger er mere populære og turistede end andre. Dette gælder bl.a. måneder eller uger der læner sig tæt op af skoleferierne eller i perioder hvor vejret er godt. Har man derfor mulighed for at hive et par dage ud af kalenderen som ligger uden for denne periode, vil man kunne gøre en stor besparelse.
Flere selskaber har ligeledes forsøgt ved brug af farver, at skabe gennemsigtighed over hvilke afrejsedage der er dyrere end andre. Er de markeret med rødt, antyder det, at det er dyrere, frem for grønt der indikerer billigt. Der kan hermed være mange penge at hente, ved blot at forskyde sin rejse en dag eller to.
Undgå unødvendige tilkøb
En rejse kan hurtig blive dyr hvis man foretager en masse ekstra tilkøb, som ved grundig overvejelse, muligvis kunne være unødvendige. Det er meget individuelt hvad man finder nødvendigt ved afrejse, men har man mulighed for at skære visse af disse elementer fra, vil det i sidste ende løbe op til et større beløb. Dette kan være alt fra en tilhørende afbudsforsikring, ekstra siddeplads, mad på flyet eller køb i tax free.
Yderligere gør det samme sig gældende under og på ferien. Man kan hurtig spare mange penge ved at søge billigere alternativer både hvad angår hotel, mad og transport. Alle elementer der er mange penge at hente ved, og som hurtigt kan gøre en førhen dyr ferie til USA, billig. Dette er ikke ensbetydende med, at man behøver at gå på kompromis med alt man foretager sig, men tager man nogle bevidste tilvalg og fravalg, vil det give pote på bankkontoen når man vender hjem igen. Det er derfor en win win situation, da du således kan glæde dig over, at de sparet penge, kan bruges på endnu en ny og oplevelsesrig ferie.