Virksomhedens forsikringer

Det kan være relevant for en virksomhed at vurdere, hvilke forsikringsbehov, der gør sig gældende, hvad end der er tale om en nystartet eller allerede etableret virksomhed. Alt efter, hvilken branche, en virksomhed opererer i, kan forsikringsbehovet ændre sig.  I denne artikel inddeles relevante forsikringer i følgende kategorier:

●      Forsikringer, som en virksomhedsindehaver kan tegne

●      Forsikringer, som der for virksomheden er lovpligtige at tegne

●      Forsikringer, som virksomheden kan tegne

Det er vigtigt at understrege, at der er forskel på forsikringer, som virksomheden har og forsikringer, som indehaveren har. Virksomhedens forsikringer forsikrer virksomheden mod forskellige risici, hvorimod indehaverens forsikringer kun dækker personen bag enkeltmandsvirksomheden og skal betales af indehaveren personligt.

Dette betyder, at hvis man er ansat som direktør i sit eget selskab, skal man forsikringsmæssigt tænke på sig selv som ansat lønmodtager. 

1) Forsikringer, som en virksomhedsindehaver kan tegne

Sygedagpengeforsikring

Man har som selvstændig ret til sygedagpenge fra kommunen efter 14 dage, hvis man bliver syg. Der gælder dog en række betingelser i sygedagpengeloven, heriblandt at man skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang inden for de sidste 12 måneder og haft overskud i virksomheden. Man kan dog tegne en tillægsforsikring, så man kan få sygedagpenge fra dag 2.

Ulykkesforsikring

En erhvervsmæssig ulykkesforsikring kan supplere en privat ulykkesforsikring, da en privat ulykkesforsikring ellers normalt ikke dækker under arbejde i egen virksomhed.

2) Forsikringer, som en virksomhed skal tegne som følge af lov

Erhvervsansvarsforsikring

●      Hvis din virksomhed ejer fast ejendom, skal der tegnes en forsikring, der dækker i tilfælde af skader, der følger af brand, vand, storm, tyveri og hærværk. 

●      Hvis din virksomhed ejer biler eller andre køretøjer skal der tegnes en ansvarsforsikring, som dækker skader forvoldt af køretøjet. 

●      Hvis din virksomhed har medhjælpere, uanset om der er fastansatte eller ej, og uanset om de er lønnede eller ej – skal der ifølge Arbejdsskadesikringsloven tegnes en erhvervssygdomsforsikring og en arbejdsskadeforsikring. Virksomheden bliver automatisk tilmeldt erhvervssygdomssikringen, når den registreres som arbejdsgiver hos Erhvervsstyrelsen, men arbejdsskadeforsikringen skal du selv tegne – den udbydes af de fleste forsikringsselskaber. 

En virksomhed kan komme til at hæfte for skader, både i forhold til dens kunder, men også i henhold til tredjemand, som i givet fald kan have pådraget en skade. Er uheldet ude, kan dette ansvar være en tung byrde for din virksomhed, og man risikerer selv at skulle betale erstatningen. 

Det er derfor vigtigt, at overveje, hvilke risici du har for at lave skader i forbindelse med virksomhedens drift, og om der er sandsynlighed for, at skaderne kan medføre store erstatningskrav. Det er også altid en god idé at tale med dit forsikringsselskab løbende. De fleste forsikringsselskaber arbejder med en række kategorier for hver enkelt branche. 

Hvis du har ansatte eller medhjælpere, vil virksomhedens risici ved drift typisk være forøgede stige proportionelt. Dette skyldes, at man som arbejdsgiver hæfter for skader, som medhjælpere eller ansatte forvolder som følge af deres arbejde.

Derudover kan en arbejdsgiver komme til at hæfte i tilfælde af en ansats arbejdsulykke, hvis det vurderes, at virksomheden har været skyld i ulykken. Den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring dækker således ikke krav på svie og smerte eller tabt arbejdsfortjeneste. Disse krav vil medarbejderen kunne fremsætte mod virksomheden, hvis ansvarsbetingelserne er opfyldt. 

Arbejdsskadeforsikring

I henhold til arbejdsskadeforsikringsloven har man som arbejdsgiver, der ansætter personer til at arbejde for sig, en pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Denne pligt gælder for både lønnet og ulønnet arbejdskraft. Hvis man er selskabsejer, er man også ansat og virksomheden skal tegne en ansvarsforsikring til denne. Arbejdsskadeforsikringen dækker erstatningskrav vedrørende varigt mén, tab af erhvervsevne og forsørgertabserstatning i tilfælde af ulykker på arbejdspladsen. 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Ifølge arbejdsskadesikringsloven har man som arbejdsgiver, der ansætter personer til at arbejde for sig, en pligt til at tegne en erhvervssygdomsforsikring. Denne pligt gælder både, hvis der tale om lønnet og ulønnet arbejdskraft. AES sikrer, at ansatte, der får en erhvervssygdom, eller deres efterladte kan få erstatning og godtgørelse. 

Hvis du som selvstændig er ejer af en personligt drevet virksomhed, og derved ikke har en formel ansættelsesaftale, vil du ofte ikke være omfattet af den sædvanlige arbejdsskadeforsikring. Det samme vil gælde for en evt. medhjælpende ægtefælle. Det er derfor vigtigt, at du undersøger dette hos dit forsikringsselskab, så du i stedet kan tegne en frivillig heltidsulykkesforsikring, der dækker dine behov. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at de forsikringsordninger, du tidligere måtte have været omfattet af under et ansættelsesforhold, ikke længere dækker. I mange tilfælde vil der være en god idé at kombinere ulykkesforsikringen med en erhvervsudygtighedsforsikring.

Rådgiveransvarsforsikring

Driver man virksomhed som involverer rådgivningsydelser, enten i form af juridisk rådgivning, revision eller konsulentrådgivning, så kan det være enten relevant eller i nogle henseender lovpligtigt at tegne en rådgiveransvarsforsikring.

Det hænder nemlig indimellem, at når der søges rådgivning hos professionelle, at denne rådgivning lider af mangler, da professionelle rådgivere indimellem laver fejl. Disse fejl kan medføre økonomiske tab for personen, der søgte rådgivning. I disse situationer kan det derfor være relevant for privat- eller erhverv at vide, hvorvidt den professionelle kan ifalde erstatningsansvar for fejlen, altså om der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem fejlen og det opståede tab (også benævnt årsagssammenhæng).

En professionel rådgiver kan som udgangspunkt ifalde ansvar for sine handlinger og undladelser efter helt almindelige erstatningsretlige- og aftaleretlige grundsætninger. Når der er tale om rådgiveransvar, et professionsansvar, skyldes det, at rådgiveren kan blive ansvarlig for sine handlinger/undladelser, som ikke ville være ansvarspådragende for andre uden den samme faglige viden.  Det gælder især selskabsadvokater der rådgiver i sager til eks. mange millioner kr.

Erhvervsløsøreforsikring 

Hvis du i virksomheden har inventar eller eksempelvis it-udstyr af værdi, skal du overveje at forsikre dig mod skader efter brand, tyveri m.v. Hvis du driver virksomhed fra egen bolig, vil din indbo- og husforsikring normalt ikke dække skader på inventar m.v. i boligen, der anvendes erhvervsmæssigt.

3) Forsikringer, som virksomhed frivilligt kan tegne

Det er helt normalt, at en virksomhed er sårbar i tilfælde af uheld, men en virksomhed har muligheden for at forsikre sig mod en lang række problemstillinger. Som det også er anført tidligere, så afhænger en virksomheds forsikringsbehov af, hvilken slags virksomhed der drives.

Produktansvarsforsikring 

Hvis en virksomhed primært beskæftiger sig med at producere eller forhandle produkter, er det en god ide at sætte sig grundigt ind i reglerne om produktansvar. Ifølge produktansvarsloven hæfter man som producent eller mellemhandler for skader, der er forvoldt af et defekt produkt. Særligt hvis der importeres produkter fra udlandet, skal man overveje situationen i forhold til producenten, hvis en vare skulle forvolde skade.

Driftsforsikring

Driftsforsikring dækker i tilfælde af, at arbejdstager eller arbejdsgiver uagtsomt påfører en kunde tab af omsætning i forbindelse med udførelse af arbejde.

Transportforsikring

Transportforsikring dækker i tilfælde af skader og tab af varer i forbindelse med import og eksport. Forsikring af varer under transport mellem køber og sælger er en særegen problemstilling, som der i det følgende ikke vil fokuseres på yderligere.

Forsikringssager

Kommer du ud i en konflikt med dit forsikringsselskab, bør du kontakte enten din arbejdsgiverforening, for initiel juridisk support, og dernæst din advokat. Alternativ kan søge advokathjælp mange steder på nettet, herunder på juridiske platforme.