Ryan forsøger at skaffe penge til sin virksomhed
Hans ide er at bygge en luksus kølertaske (ja, den slags hvor du kan opbevare din frokost og drikkevarer i) til stranden eller på camping turen, med klokker og fløjter. Kort sagt, så ønsker han at bygge en fest på hjul. Verdens sejeste kølertaske.
Denne kølertaske inkluderer en Bluetooth højtaler, som også er vandtæt i tilfælde af at en af de friske magaritas fra den genopladelige blender flyder over. Denne køler har også bygget oplagring ind til tallerkner og bestik, en USB port til at holde din telefon opladet hele dagen, hjul og enhver anden funktion du kunne ønske dig i en køler.
Ryan beslutter sig for at investerer nogle af sine egne penge og bygger en prototype. Denne prototype ender med at blive ret god, dog er der stadig nogle tvister og forbedringer der skal laves før hans produkt kan kommercialiseres.
Hvad skal han gøre?
Heldigvis for Peter, så findes sider såsom Kickstarter. Crowdfunding tillader dig at promovere for din vision af et produkt på nettet, og tage imod ordre inden du betaler for at producere dem.
Ryan bruger denne platform, til at forsøge at sælge verdens ’’sejeste køler’’ for at skabe en efterspørgsel for produktet, og for at indsamle nok, til at skabe en produktion. Han kan sætte et fundraisermål på lad os sige 150.000 kroner på 90 dage. Og alle som kan lide ideen kan spæde penge til, og forudbestille køleren. De penge som indsamles kan sagtens overstige målet, men han kan kun få pengene, hvis han når at ramme målet. Han kan også tilbyde andre premisser til de større bidragere, alt fra personaliserede produkter, til one-of-a-kind produkter med rettigheder dertil.
Ved at bruge kickstarters crowdfunding platform og grundet sidens popularitet, kan Thomas nu tillade sig at teste hans drøm, om at bygge og sælge ’’verdens sejeste køler’’, faktisk stort set uden risiko. Taget i betragtning af at halvdelen af alle start ups fejler, så er at teste markeds efterspørgsel efter din vision eller ide, inden man investere en større mængde kapital i undersøgelser og udvikling samt produktion og markedsføring en smart ide.
Men vil nogen overhoved betale for verdens smarteste køler? Det var spørgsmål som Ryan var nød til at finde ud af.
Svaret?
Nej. I det mindste ikke i starten.
Den første gang Ryan prøvede kickstarter, håbede han at skaffe 800.000 kroner (125.000 dollars) – Men ikke nok folk støttede projektet. Kickstarter bruger en alt eller intet- model, hvilket betyder at hvis du ikke når dit mål, så kommer ingen til at betale for deres bidrag til dit projekt, og du får ikke nogen af pengene.
Dog efter lidt produkt justeringer, og en mere sæson venlig lancerings dato (seriøst, hvem drikker magaritas og går på stranden om vinteren?), og en bedre markedsførings video, så besluttede Ryan at prøve kickstarters crowdfunding platform af en gang mere.
Og det var en god ting, at han gjorde det. Verdens sejeste køler endte med at sætte rekord, som den mest finansierede kickstarter nogensinde tilbage i 2009. Ryans køler var vist næsten 3 millioner gange og rejste over 13 millioner dollars i bidrag.
Et bidrag er en donation mod noget til gengæld. Normalt så er det du får til gengæld produktet selv, hvilket i dette tilfælde denne seje køler. Men der er ofte mindre gaver man får til gengæld såsom håndskrevet takke kort, eller t-shirts med logo. For at tiltrække finansiering, så er pris niveauet lavere end prisen for produktet (den sejeste køler, kostede 185 dollar ved forudbestilling men forventes at blive solgt til 299$)
Ud af de 62,642 bidrag der blev lavet i den kampagne, så var cirka 2000 af dem små bidrag hvor køleren ikke var det man fik til gengæld. For de resterende 60.000 forudbestiller, så vil Ryan og hans mandskab bruge de 13 millioner dollar til at bygge og sende de faktiske kølere.
Jeg håber Ryans historie giver en bedre forståelse af hvad crowdfunding kan være.
Gå direkte til afsnittet om:
Alt om Crowdfunding
Crowdfunding er en metode, hvor man kan skaffe penge til et produkt, et firma eller en forretnings vækst, fra en stor gruppe folk. Mange som du ikke kender, og de fleste kommer ofte igennem internettet.
Der er 3 typiske deltagere i en crowdfunding model:
- Project Initiativ – Investoren, iværksætteren eller start up firmaet søger penge – Lige som Ryan i eksemplet ovenfor.
- Platformen – Den faktiske markedsplads bruges til at samle penge se efter markeds efterspørgsel ligesom kickstarter i eksemplet ovenfor.
- Publikummet – De individer eller grupper som støtter og finansierer penge til projekterne.
Initiativtageren vælger en platform, sætter et fundraiser mål og tidsramme til at indsamle pengene, og derefter markedsføre projektet til så mange potentielle kunder som overhoved muligt, ved brug af venner, familie, netværk og de sociale medier.
Giver det mening?
I stedet for at finde en eller to enkelte investorer, så handler crowdfunding om at udnytte teknologien til at finde mange investorer, små som store, som kan hjælpe med at skabe opmærksomhed og penge til dit projekt, virksomhed eller årsag.
I 2013 voksede crowdfunding industrien med over 5,1 milliarder verden over. Og hvis de første data bare er en lille smule indikerende, så tyder det på en massiv vækst i de kommende år.
Der er et par måder at kategorisere crowdfunding tilgangen. Generelt set, så er de enten donations baseret eller investerings baseret.
Grundet denne artikel, så deler jeg dem lige op i 3 grupper:
- Belønning
- Lån
- Ejerskab
Belønnings crowdfunding
Belønningsbaseret crowdfunding spørger støtterne om at donere til et projekt til gengæld for en håndgribelig, ikke økonomisk belønning, såsom at få dit navn på deres hjemmeside, et håndskrevet takkekort, en T-shirt, en køler eller hvad det færdige produkt nu måtte være.
Belønningsbaseret crowdfunding tillader iværksættere eller produkt skaberne, at lave forsalg for deres produkt eller service, inden de lancere en forretning eller et forretnings koncept. Helt uden at opbygge gæld eller ofte likviditet i firmaet. Nogle gange er bidragene donationer, hvor der ikke skal gives nogle produkter i belønning.
Projektets initiativtager drager fordel af den brede markedsføring af den allerede etablerede platform – Som eksempel så blev Ryans køler set 3 millioner gange på kickstarter. Til gengæld for den fremvisning og håndtering af de økonomiske transaktioner, så tager platformen et procentvist gebyr af projektets slut beløb.
I eksemplet ovenfor
Ryans køler kampagne på kickstarter, var en belønningsbaseret crowdfunding. Han valgte et fundraiser mål. Et ’’vindue med tid til at nå sit mål’’ og en kort marketings video som han kan dele med sine potientielle donorer, som er inkluderede på hans kickstarter side. Ryan gjorde derefter alt hvad han kunne overhoved, for at markedsføre sit projekt til så mange øjne som muligt igennem sin fundraiser kampagne.
Sådan her ser tallene ud:
- Ryans projekt nåede at skaffe 13.285 millioner dollars
- Kickstarter’s gebyr (5 %) = 664.250 dollars
- Kreditkort gebyrer (5 %) = 664.250 dollars (amazon.com håndterer kreditkort transaktionerne for kickstarter og får også 3-5 % i gebyrer)
- Netto til Ryan = 11.956 millioner dollars.(omkring 75 millioner kroner)
Hans næste opgave: Kommuniker med alle som har bidraget og starte med at producere og afsende de 60.000 kølere.
Hvis man tager de 11.956 millioner dollars efter alle gebyrer og de bidrag som ikke kvalificerede sig til at give et produkt, så har Ryan 199$ (lige over 1200kroner) til at producere hver køler.
Hans prissætning er nød til at inkludere produktions omkotninger, arbejdskraft, kundeservice og andre omkostninger som Ryan og hans team får. Derudover skal de købe materialer og fremstille og afsende det færdige produkt til dem som har birdaget til hans projekt samt kunder. Da han kan købe materialerne i store mængder kan han reducere prisen per produkt når de skal fremstilles.
Som du kan se så var kickstarter kampagnen bare begyndelsen for en masse arbejde for Ryan og hans team.
Mens der er mange belønningsbaserede crowdfunding sider derude, så er der to som du bør starte med. Kickstarter og Indiegogo. Husk nu på, at crowdfunding verdenen ændre sig lynhurtigt, og der er mange forskellige niche crowdfunding sider som popper op rundt omkring – så top siderne holder måske ikke positionerne så lang tid.
Som ved alle steder, så er der fordele og ulemper ved alt, så jeg remser dem lige kort op ved hver af platformene som du kan overveje.
Kickstarter
Kickstarter er en af de største og mest succesfulde crowdfunding sider til dato. Den bruger en alt eller intet model, hvilket betyder at hvis du når dit fundraiser mål, så bliver kredit kortene trukket pengene og projektet bliver finansierede. Hvis dit projekt ikke når dit mål, selv en krone for lidt, så bliver ingen kredit kort trukket og dit projekt bliver ikke finansierede.
Generelt set så skal en kickstarter kampagne handle om kunst, tegneserier, dans, design, mode, film, mad, spil, musik, fotografier, teknologi eller teater for at blive godkendt.
Her er lidt kickstarter tal som du kan kigge lidt på:
- Der er finansierede over 74.000 projekter siden de åbnede i 2009.
- 1,419,175,594 millioner dollars er blevet doneret.
- 7,485,461 bidrag er der blevet lavet i alt.
Fordele.:
- Den største og mest succesfulde crowdfunding platform til dato.
- Det er gratis at starte en kampagne og det koster ingenting medmindre dit projekt bliver helt finansieret.
- Mulighed for at udnytte kickstarters markedsførings motor til at dele dit projekt til et bredere publikum.
- Kickstarters ansatte kigger projekterne igennem og forslår forbedringer inden annoncering. De forsøger deres bedste for at forbedre kvaliteten af indholdet (Hvilket forhåbentligt øger bidragene til dit projekt)
- Du bibeholder 100 % af dit firma (Du skal ikke give andele af dit firma til andre).
Ulemper:
- Mens over 75 % af projekterne får grønt lys, så er det ikke alle projekter der får tilladelse til at være på siden.
- Projekterne er nød til at være i de kategorier som kickstarter har lavet såsom kunst, mode, film, musik, fotografering og videoer for at nævne et par stykker. Mens dette måske er et plus for de kreative typer, så er kickstarter måske ikke den rette platform for deres crowdfunding.
- Gebyrer 5 % plus 3-5 % i kredit håndtering, så omkring 10 % af pengene bliver ikke dine.
- Med kickstarters alt eller intetet model, så vender du på at finde ud af om dit projekt bliver finansierede, og kan tabe hvad der kan være værdifuld produktions tid.
- Ja, kickstarter er en meget kendt platform, men du er stadig nød til at arbejde hårdt for at markedsføre din kampagne ellers så risikere du at du ikke bliver fuldt finansierede (hvilket betyder at du ingenting får).
Indiegogo
Idiegogo er lignende Kickstarter, men der er også nogle ret vigtige forskelle. Til at starte med, så er der ingen ansatte der gennemgår og filtrere projekterne på siden. Alle kampagner der bliver lavet, kommer på siden. Før lancering, bliver du spurgt om en af to prismuligheder. Fleksibel eller en aftalt pris.
Hvis du når dit mål af finansieringen, så bliver du trukket et gebyr på 4 % af det samlede beløb. (ingen profit projekter betaler kun 3 % i gebyr, hvilket er 25 % rabat.)
Hvad sker der når du når din fundraiser finansiering, afhænger af hvilken mulighed du har valgt:
- Hvis du vælger fleksible finansierings kampagnen, så bliver du trukket et gebyr på 9 % af din samlede finansiering.
- En aftalt pris, ligner mere en alt eller intet kampagne: Du får ingen af pengene der bliver finansieret. Alle bidrag bliver refunderet og du bliver ikke trukket gebyrer.
Med begge tilgange, hvis du får din finansiering, så er der et ekstra gebyr ved at håndtere betalingen på 3-5 %, afhængig af dine betalings muligheder.
Fordele:
- Det er gratis at lave en kampagne
- Ingen godkendelses proces, så alle projekter kommer på siden.
- Muligheden valget imellem fleksibel eller aftalt pris.
- Du beholder 100 % af dit firma.
Ulemper:
- Alle projekter blive godkendt på siden, hvilket kan lede til projekter af dårlig kvalitet. Dette kan gøre folk som donere bliver mere skeptiske om projekterne.
- Indiegogo viser ikke mange oplysninger og er kendt for at fjerne kampagner der får mindre end 500$ (sandsynligvis for at forbedre deres tal.)
- Risikoen ved at betale 12-14 % i gebyrer (inkluderet med kredit kort gebyrer) hvis du projekt ikke når sit finansierings mål hvis du vælger fleksibel finansiering.
Låne crowdfunding
Gælds crowdfunding er når man spørger et ’’crowd’’ altså et publikum, om at låne dig penge til dit bryllup, eller hjælpe med at betale gæld af, starte en ny virksomhed, eller hjælpe med udvide dit virksomheds projekt. Til gengæld så lover du at betale dem tilbage med en aftalt rente.
Din rente og mulighed for at blive finansieret er baseret på din kredit historie, og mulighed for at betale lånet tilbage.
Mintos
Mintos er en af de mest populære peer-to-peer crowdlending sider. (Fast Invest er et andet populært og veletableret peer-to-peer lånesite som virker på en lignende måde.)
Der er fordele og ulemper for både låneren og udlåneren. Sådan over alt set, så tror jeg at det er til fordel for låneren i de fleste peer to peer aftaler. Det betyder at dem som ikke har mulighed for at få en god rente ved andre lånemuligheder, søger sandsynligvis mod alternative finansierings muligheder såsom peer to peer lån. Dette er også sandt for Mintos, når vi kigger nærmere på fordele og ulemper fra lånetagerens perspektiv.
Fordele:
- Mulighed for at blive godkendt til et lån, uden overhoved at forlade dit hus.
- Undgå den traditionelle låneproces igennem bankerne.
- Tilgå kapital og lån som traditionelle banker ikke vil underskrive.
- Websides er nem at navigere rundt i.
Ulemper:
- Renten er måske ikke bedre end det man får i banken, særligt for dem med gode kredit score.
- Forud-godkendte lån eller at du får lov at efterspørge dit lån, betyder ikke at du får din finansiering.
Jeg bruger selv Mintos og det virker til at være mere attraktivt for mig som investor end som låner.
Hvis du har en unik historie og et stærkt peer to peer netværk, så an der være muligheder for bedre renter end marked ellers tilbyder, eller at få et lån godkendt som de traditionelle lånemuligheder ikke godkender. Dog så burde den gennemsnitlige låner, have mulighed for at få mere attraktive renter igennem almindelige lånekanaler såsom banken.
Hvis du har erfaringer med gælds crowdfunding, så læg gerne en kommentar, da jeg gerne vil høre din historie.
Få 1 % i bonus hos Mintos - Opret en konto her ➡Ejerskabs crowdfunding
Den succes som Kickstarter og Indiegogo har vist sig at have, viser at der er en stærk efterspørgsel efter crowdfunding og det tyder på at den kun forsætter. At forudbestille et nyt album eller en luksus køler er én ting. Men hvad med at investorer som ønsker at ’’hoppe med på vognen’’ fra starten på en god ide?
Ejerskabs crowdfunding er en måde for iværksættere og små virksomheder, at søge kapital til deres virksomhed til gengæld for ejerskab af virksomheden. Ved ejerskabs crowdfunding, så får støtterne/investorerne aktier af firmaet, ofte tidligt i stadiet til gengæld for penge som bliver doneret.
Den fremtidige ejerskabs crowdfunding er i hænderne på JOBS Act. ’’The jumpstart Our business Startups Act’’ var underskrevet i april 2012 af Præsident Obama, mens meningen var at lette regulationerne ved at finansere små virksomheder. Kapitel 3 af JOBS Act relatere sig særligt til crowdfunding og det er meningen at tillade ikke kreditværdige investorer muligheden for at bruge crowdfunding til at investerer i virksomheder. De præcise regler og guidelines og begrænsninger var ikke vedtaget på daværende tidspunkt.
Det er nu flere år senere, og vi venter stadig på de sidste regler og guidelines til kapitel 3.
Virksomheder som Seedinvest har ikke ventet på at de sidste guidelenes og regler bliver lanceret, men har valgt at starte med målgruppen kreditværdige investorer, som møder de krav med indkomst og nettoværdi kriterier som det kræves for investorer.
Målet er at JOBS Act åbner alle porte til at crowdfunding ikke kun er kreditværdige investorer (de rige og velhavende), men til den gennemsnitlige investorer lige så meget som belønningsbaseret crowdfunding har.
Mens belønningsbaseret crowdfunding dominere marked sammen med crowdlending eller gælds baseret crowdfunding, så forventes det at kapitel 3 af JOBS Act snart bliver færdiggjort. Hvis du vil kigge på de nærmere detaljer, så kan du læse det 600 siders dokument her:
Hvis du vil vide mere om hvad crowdlending er, så kan du læse denne artikel som hedder: Hvad er crowdlending?
Relateret artikler:
Hvad er Crowdlending? Guide til Crowdlending