Hvis du er iværksætter, og har succes med dit produkt eller service her i lille Danmark, så har du sikkert også overvejet, om der var større markeder og potentiale for dit produkt ude i den store vide verden.
Det er ingen hemmelighed, at Danmark er et forholdsvis lille marked. Det er heller ingen hemmelighed, at mange startupvirksomheder har svært ved at få fodfæste. Men, hvis du er en af dem, som oplever vækst på det danske marked, og drømmer om at øge din vækst endnu mere, så læs med her.
Her følger 4 simple ting du, som iværksætter, skal være opmærksom på, inden du tager dit produkt ud til det store udland.
Gå direkte til afsnittet om:
Vælg det rigtige marked
Med 195 lande i verden kan det virke uoverskueligt at vælge det rigtige marked at satse på, efter du har erobret Danmark. Mange danske virksomheder satser stort, og går efter det amerikanske marked eller det tyske. Andre satser på at slå igennem hos vores nordiske naboer i Sverige og Norge.
Det kan alt sammen sagtens være holdbare strategier, men du kan gøre dig endnu flere overvejelser, inden du kaster dig ud i den store udvidelse. For eksempel kan det i mange tilfælde betale sig at undersøge, hvilke markeder der har mest brug for dit produkt.
Hvis du nu sælger til bilindustrien, bør du overveje at satse på markeder som Japan eller Tyskland, hvor rigtig mange bilfabrikanter har deres produktioner. Men det er selvfølgelig unikt for alle produkter, men undersøg om der kunne være mere efterspørgsel efter dit produkt i nogle lande, frem for at gå med de ”the usual suspects”.
Lær de lokale (og internationale) regler
Hvert land har forskellige love og uskrevne regler for, hvordan man driver forretning. Når du vælger at udvide din virksomhed internationalt, skal du være opmærksom på lokale regler og love om regulering af markedet, bogføringsregler, skatteregler, ansættelsesregler og mange andre ting.
Samtidig er der mange kulturelle ”bestemmelser” for, hvordan man driver forretning. For eksempel er det kutyme i Japan, at man mødes med en potentiel forretningspartner op til flere gange, udelukkende for at hygge og lære hinanden at kende, før man rent faktisk begynder at tale forretning. Hvis man her springer disse trin over, og springer direkte til forretningssnakken, vil man blive opfattet som ekstremt uhøflig.
Derfor anbefales det at du allierer dig med en stedkendt, for det marked du overvejer at penetrere, da du på den måde er forberedt på alle uforudsete udfordringer i det pågældende land.
En vigtig ting at vide for alle internationale virksomheder, inklusive din, er at det efter 2008 er blevet et krav at have en LEI-kode, hvis man skal lave internationale transaktioner. Få din LEI-kode her.
Lokaliser dit produkt og din markedsføring
Det produkt du sælger i Danmark, vil formentlig ikke være præcis det samme som du vil sælge i Ghana. Når du går udenlands, er du nødt til at overveje at tilpasse dit produkt eller service til den lokale kultur, det lokale sprog, valuta, love etc. Så sørg for at dit kerneprodukt er blevet internationaliseret, inden du markedsføre det i landet.
Din markedsføring skal også tilpasses den lokale kultur. Hvert land har sin måde at kommunikere med hinanden, og hver sin måde at opfatte kommunikation. Derfor er du nødt til at skræddersy din markedsføring og eksterne kommunikation, til at passe til det lokale marked og være i stand til at springe i øjnene, sammenlignet med dine nye og formentlig veletablerede konkurrenter.
Ekstratip til dig der allerede har succes i udlandet
Hvis du allerede er slået i gennem i udlandet, og er blevet nogenlunde etableret i et nyt marked kan et ERP-system virkelig hjælpe dig meget – specielt hvis du stadig har dit hovedkontor i Danmark.
Ved at implementerer et ERP-system, kan du holde det forkromede overblik over samtlige ressourcer i din virksomhed. Med dette overblik over alle forskellige dele af din virksomhed kan du kraftigt minimere dine udgifter, yde den bedste service og altid være up-to-date med, hvad der foregår i hele din virksomhed.
Hos Datacon er de specialiserede i det mest anvendte ERP-system på verdensplan, Microsoft Dynamics 365.