Spring til indhold

Få styr på din økonomi – start ved din løn

Få styr på din økonomi - start ved din løn

De fleste vil på et tidspunkt komme til et sted i livet, hvor de i større eller mindre omfang har mistet overblikket over deres økonomiske situation. Læs med her og se hvordan du kan få tag på det igen.

En sund økonomi afhænger ikke af, hvor mange penge man har til rådighed, men at man har overblikket over ens situation. Nogle oplever, at de kommer ud for økonomisk stress, hvis de når til et punkt, hvor de har sluppet tøjlerne, og så er der selvfølgelig også risikoen for tyngende gæld. Derfor er det vigtigt at tage sig selv i nakken og sætte sig ind i egen økonomi.

Kender du dit forbrug?

Først og fremmest er det væsentligt at kende sine faste udgifter. Disse kan være ting som:

  • Husleje
  • Acontobetaling for vand og varme
  • Transportudgifter til for eksempel bil eller rejsekort
  • Afdrag på gæld
  • Forsikringer
  • A-kasse og/eller fagforening
  • Medicin
  • Fitness medlemskab eller andre medlemskaber

Der kan selvfølgelig være mange andre faste udgifter i dit budget, men ovenstående er nogle af de mest sete. Har du styr på disse, er du godt på vej, men hertil kommer sig uforudsete omkostninger og andet forbrug.

Vi kender det alle sammen. Man slentrer ned af gågaden og ser en sød bluse med 25 procents rabat. En aftale med vennerne bliver til en cafétur. De havde tilbud på 2 for 1’s pris, da man var nede og handle. Man falder i fælden og laver impulskøb og har, før man får set sig om, brugt mere end ens rådighedsbeløb.

Det er brandærgerligt, når man ender i en sådan situation, og det skaber rod i økonomien. Det kan man heldigvis gå i møde ved få enkelte tiltag.

Ved du hvor meget du får udbetalt?

Hvor mange penge, man har til rådighed hver måned, udgør grundlaget for vores livskvalitet i forhold til faktorer som bolig, mad og andet forbrug. Derved er det af væsentlig karakter, at man har en god idé om, hvad man får udbetalt efter skat.

For mange mennesker gælder det, at man ikke har helt styr på hvad der går ind på kontoen hver måned. Det fungerer automatisk, og før man ser sig om, er man endt i en ond spiral, hvor man bruger mere end man tjener.

Derfor er det vigtigt at spørge sig selv “hvad får jeg udbetalt?”. Det er forholdsvis tilforladeligt at få udregnet og giver dig langt større overblik over, hvor meget du kan forbruge hver måned. For en ting er hvad din arbejdsgiver betaler dig, en anden ting er hvor meget, man i realiteten får i nettoløn, som er det beløb, der kommer ind på kontoen.

Når du har fået styr på dit rådighedsbeløb, kan du oprette et budget, som kan hjælpe dig med at holde styr på økonomien.

Opret et budget

Når du laver et budget, tager du først og fremmest og din nettoløn og trækker dine faste udgifter fra. Herefter kan du se hvor meget, du har tilbage til dig selv og uforudsete omkostninger, når alle regninger er betalt.

De fleste opretter en budgetkonto, hvor de hver måned lægger et beløb til side, som skal dække de faste udgifter. De sørger så for, at alle faste regninger bliver trukket fra denne konto. Det sikrer, at man får betalt til tiden og ikke kommer i unødig gæld.

Det kan være smart at tage større udgifter, der som regel bliver betalt enten hvert kvartal, hvert halve år eller årligt og dividerer dem med 12 (antal måneder på et år), for at se hvor meget man skal lægge til side på sin budgetkonto hver måned for at dække posten. Det er en fordel, da man derved undgår pludseligt at skulle punge ud med store beløb, som kan ødelægge månedens budget.

Det beløb som står tilbage på ens lønkonto, er de penge, som man kan bruge for, og her er tricket så ikke at bruge mere en det. Lad eventuelt dit betalingskort blive hjemme eller giv dig selv et konkret beløb som du må bruge for til sjov og spas hver måned.

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *