Spring til indhold

Tag på billig ferie i Danmark

Tag på billig ferie i Danmark

Hvide sandstrande, kølige, farvede drinks med paraplyer i og buffeter så langt øjet rækker. Storbyferie i New York med det obligatoriske besøg i Grand Central Park – eller hvad med storbyferie i Paris og billeder foran Eiffeltårnet? Det lyder skønt, men det koster ofte mange penge at holde ferie, og hvis budgettet i forvejen er lidt stramt, kan en ekstravagant ferie nemt være det, der vælter læsset.

Det kan være svært, når vennerne tager på trekking i Spanien, eller når kollegaerne dykker på Maldiverne, og man konstant ser kendisser, der i et snuptag bruger hundredtusinder af kroner på et forlænget weekendophold. Selv spillere bliver nu fløjet verden rundt til internationale events på de mest eksotiske steder som for eksempel Bahamas!

Men det behøver bestemt ikke være kedeligt at blive i Danmark, når varmen ruller ind over landet. I denne artikel giver vi dig 5 bud på, hvor du kan holde en spændende og billig ferie indenfor landets grænser.

Tag på ø-lejr

Flere steder rundt om i landet kan du hvert år tage på ø-lejr. Det er mere eller mindre primitivt i enten telt eller hytte, der er fællesspisning og bålhygge, forskellige aktiviteter, smukke omgivelser på nogle af Danmarks mest fantastiske øer. Der er badning i havet og røverhistorier under åben himmel, mens stjernerne blinker. Hele familien er velkommen, og det koster kun 1085 kr. pr voksen for en uge og 630 kr. pr barn. Hiv stikket ud og få en på den sociale oplever. Du kan læse mere lige her.

Bondegårdsferie

Vi bliver lidt i samme genre, for I kan nemlig også tage på bondegårdsferie. Det er specielt sjovt, hvis I har børn. Rundt om i landet ligger der 60 gårde, der hver sommer åbner deres døre for at folk kan komme på ferie hos dem og opleve landlivet blandt dyrene og de åbne vidder. Klap en gris, nus en hest, hjælp til med at fodre gårdens dyr og oplev et herligt fællesskab sammen med andre familier. Priserne varierer alt efter, hvor i landet det er, og hvilke faciliteter gården har. Hvis du syntes, det lyder spændende, kan du læse mere lige her.

Tag på billig ferie i Danmark

 Camping i det fri

Naturstyrelsen har gjort det muligt for folk at overnatte gratis i store dele af deres skove, og det kan være en super måde at se Danmarks skønne natur på og samtidig hive stikket ud af hverdagen. Pak teltet og soveposen og kør, gå eller cykel ud i naturen, indtil du finder et sted at slå teltet op. Du kan også kontakte spejderne rundt om i landet og høre, om de låner deres shelter ud.

 Hop på cyklen

En cykelferie er en fremragende måde at holde fri på og egner sig både til en solotur, en tur med partneren og børnene, eller en tur med vennerne. Du får motion, du får koblet af, der er masser af skøn natur, og det er næsten gratis alt afhængig af, hvordan du vælger at overnatte. Der er mange gennemprøvede ruter i Danmark, og der er aldrig langt mellem det næste overnatningssted. Du kan for eksempel vælge at campere i det fri eller at stoppe ved et hostel eller B&B.

 Snør vandrestøvlerne

Ligesom cykelferien så har vandreferien også meget at byde på. Du kan tage en tur ned ad Hærvejen eller gå langs en af de smukke kystruter, som landet har at byde på. Tempoet kan tilpasses længden på de vandrendes ben (alt afhængig af om der er børn med på turen) og I bestemmer selv, hvor langt (eller kort) I har lyst til at gå. Skal det være en mere ambitiøs tur, kan du undersøge Drivvejen, der går fra Thyborøn ned langs vestkysten til grænsen, eller Molsruten mellem Grenaa og Aarhus. Der findes også ruter der løber gennem Europe og Skandinavien, og hvor man kan hoppe på lige dér, hvor det passer en.

Tag på billig ferie i Danmark

Danmark er et smukt land med nogle fantastiske skove og kyststrækninger og der er noget for enhver. Besøg VisitDenmark hvis du vil have flere idéer til en billig ferie i Danmark. Hvis du dog gerne vil opgradere fra et telt til noget lidt mere komfortabelt, kan du se her, hvordan du kan begynde at spare op til sommerferien allerede nu.

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *