Hvorfor laver vi de samme penge fejl igen og igen?

Hvorfor laver vi de samme penge fejl igen og igen?

Hvorfor laver vi de samme penge fejl igen og igen?

I teorien burde pengehåndtering være nemt, i bund og grund går det ud på at bruge mindre end du tjener samt lægge penge til side til pension og til når du får behov for en buffer til uforudsete udgifter.

77% af danskerne sparer op hver måned og at 76% prøver at lægge et budget for deres privatøkonomi. De nyeste tal viser at en gennemsnitsdansker skylder omkring 446.031,- DKK per person i prioritetsgæld og andre lån.

Men når man først er faldet i en dårlig spiral mht. ens privatøkonomi og håndteringen af denne, ender det med at køre i en ond cirkel og det bliver pludselig svært at genoprette kontrollen over ens personlige finanser.

Vi leder efter hjælp de forkerte steder

Vi har svært ved at bede om hjælp og når vi så gør dette, henvender vi os til familie og venner. Medmindre at disse familiemedlemmer og venner har en finansiel baggrund, henvender vi os til en person som giver unøjagtig rådgivning.

Det er derfor vigtigt at bede om hjælp fra nogle som har en baggrund indenfor det område som du beder med hjælp til. Man skal dog være opmærksom på at finansielle rådgivere, kan blive betalt provision for at fremme et specifikt produkt, derfor er det bedre at finde en finansiel rådgiver som skal have et gebyr snarere end provision, da dette er med til en mere upartisk rådgivning.

At leve fra lønseddel til lønseddel

Finansielle eksperter mener at der ikke er nogen grund til at leve fra lønseddel til lønseddel, da dette er med til at gøre at folk falder i dårlige vaner. Streamingtjenester og kaffebarer er to glimrende eksempler, da forbrugerne ikke tror at det er med til at påvirke deres samlede økonomiske situation. Det kan på sigt, være en gave i sig selv, at droppe streamingtjenester og kaffebarer til fordel for at betale ens gæld af eller lave en opsparing.

Vores børn dikterer vores forbrugsmønstre

Fra sport, til ferier, til gaver, til børnepasning – disse er i dag en stor udgift til husholdningen når du har et barn. Der er lavet flere forskellige undersøgelser med henblik på hvad et barn koster, fra det bliver født til det fylder 18 år. Forbrugerrådet Tænk, mener at det første barn koster 750.000,- DKK. Der er nogle udgifter i forbindelse med at få børn, som er uundgåelige. Dog skal forældre huske at prioritere en opsparing til når de går på pension samt til deres personlige behov, til når børnene bliver voksne.

Finansiel analfabetisme får os i problemer

Der opstår også penge uheld, da folk ikke forstår det helt grundlæggende med hvordan kredit, gæld og interesse virker. Dette er bedre kendt som finansiel analfabetisme, den manglende viden kan være med til at folk optager kviklån og investeringer som ej heller er i deres bedste interesse. Der er for eksempel flere kviklån institutter, hvor den første måned er ”gratis” og derefter har en årlig fast debitorrente på 243,3% eller andre høje debitorrenter.

 

Relaterede artikler: 

Undgå overforbrug – 5 måder at undgå overforbrug på

Lær at opspare. Kend forskel på behov, lyst, og nødvendighed

5 økonomiske nytårsforsæt

 

Sponseret

stabilokonomi Forfatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *