Økonomisk uafhængighed – Hvordan vi investerer for at opnå det

Det er ikke nogen hemmelighed at mig og min bedre halvdel investere, da vores økonomiske mål er at opnå økonomisk uafhængighed. Vi har opnået vores første økonomiske mål var at blive komplet gældfri (udover vores lån til vores hus) i sommeren 2017, hvor vi fik betalt vores billån helt ud. Vores næste mål er naturligvis noget endnu større, nemlig at få afbetalt hele vores realkreditlån efter vores ny købte hus. Mit første aktiekøb var da jeg var 10, men i 2017 begyndte jeg at handle med aktier mere seriøst. Dette er trods alt en stor del af vores indkomst som går til afbetaling på huset. Næste mål er komplet økonomisk uafhængighed

Det store spørgsmål som mange stiller er ’’hvordan gør vi det?’’ Hvad gør vi præcist med vores penge? Dette spørgsmål håber jeg at kunne svare på i denne artikel.

Økonomisk uafhængighed

Det bedste sted at starte, når vi diskutere investeringer, er at se på vores mål. Hvad gør vi præcist med vores penge? Jeg har nævnt det flere gange, at vores økonomiske mål er økonomisk uafhængighed, men hvad betyder det endeligt?

Jeg definere ’’økonomisk uafhængighed’’ som et stadie i vores liv hvor hverken min kæreste eller mig selv er nød til at arbejde, for at få en indkomst og hvor vi føler at vi er ret sikre på dette stadie i mange, mange år. Ideelt set resten af vores liv.

Pengene vi ville leve af i vores hverdag, kommer fra afkast af vores investeringer. Ideelt set betyder det at vores årlige afkast som vi får fra vores investeringer giver os nok penge, til ikke bare at dække de daglige omkostninger, men også får vores investering til at vokse, så inflationen ikke æder vores penge.

Dette betyder ikke at vi ville stoppe med at arbejde når vi når at blive økonomisk uafhængig, men blot at vores løn ikke ville være grunden eller motivationen for hvad vi bruger vores tid til. Udover dette, så er Stephanie eller jeg dovne, så vi bliver sindssyge hvis vi ikke har noget at bruge vores tid på. Økonomisk uafhængighed gør bare at vi ikke er afhængige af at arbejde, men gør det af lyst.

Som eksempel, så kunne jeg tage et år fri, hvor jeg ville skrive en bog hvis jeg fik lyst til det. Hvis bogen endte med at blive udgivet og endte med at blive populær og solgte en masse kopier, så ville det være en fantastisk bonus. Hvis jeg ikke fandt en der ville udgive bogen overhoved, så ville det ikke være en økonomisk katastrofe for os.

Formålet med vores arbejde, ville ikke handle om løn, men lønnen ville være en dejlig fordel. Hvis vi får løn, så er det en dejligt, men det er ikke grunden til hvorfor vi vælger at bruge vores tid på det. Personlig tilfredsstillelse ville vær en langt større betydning, da det ville være målet om at hjælpe folk som får os til at have det godt med os selv.

Sådan bliver man økonomisk uafhængig

For mange folk, så lyder det som et uhyre spændende mål, men det virker ikke som et realistisk mål. Uanset om folks investerings valg, så kommer det til at kræve en masse penge i investeringer, for at komme dertil og for mange folk så er det at skaffe en masse penge at investere for, er som at presse vand ud af en sten.

Så, det første problem som skal løses, er at finde nok penge i din daglige liv, så vi rent faktisk kan overføre disse penge til investeringer for at opnå dette mål med en rimelig hastighed.

Dette kræver noget mere end de normale opsparings råd om at spare 10 % til 15 % af din årlige indkomst. Det er et rigtig fint tal hvis du er relativt ung og at spare op til at opnå økonomisk uafhængighed tæt på din normale pensionsalder som er fra 65 – 70 år. Hvis du håber på at nå det niveau i en tidligere alder, så er du nød til at spare mere op end det. Og der er ingen vej udenom.

At leve med én indkomst

Lige nu er vores mål at vi kan komme op og spare 50 % af vores indkomst op. På den måde har vi mulighed for at leve af den ene indkomst og spare den andens op.

Den vigtigste ting at huske på, når vi snakker økonomisk uafhængighed, er nemlig at spare op med sådan en hastighed at vi kan opnå vores mål hurtigst muligt, uden at vores hverdag lider overlast.

At blive gældfri er var det første store mål mod økonomisk uafhængighed

Vores første skridt på denne rejse, var at blive gældfri. Vi har dog stadig vores realkreditlån, men selv banklånet i vores nye hus er betalt ud. Ikke at have nogen form for gæld såsom stuedie lån, kreditkort gæld, kviklån, bil lån eller banklån. Dette gav en masse frihed i vores økonomi som i dag går til investeringer.

Forstil dig hvis du er en typisk dansk familie på vores alder. En familie med forbrugslån(reklame) eller et kviklån. Den familie har ofte også et boliglån. Og hvis de ikke har det, så lejer de sikkert det hjem de bor i. Ofte har den familie også studiegæld sammen med et billån eller leaser en bil også.

Forstil dig at alt den gæld forsvinder. Hvad kunne familien så gøre med alle disse penge? Det er en masse penge hver eneste måned.

Hvordan kom vi dertil? Vi fulgte en gælds afbetalings plan. Med andre ord, så forsøgte vi at få vores renter til at falde, og nedbragt vores gæld. Vi lagde ud med at liste med vores gæld, og gæld der havde den højeste rente, lå i toppen. Vi begyndte endeligt ikke at investere indtil alt vores gæld var væk.

Et liv med oplevelser, ikke ting

Selvfølgelig så betyder det også, at vi lever for langt mindre end vi tjener, og det er noget vi har gjort længe nu. I forhold til vores forbrug, så har vi en livsstil som gør at vi lever for næsten halvdelen af vores indkomst inden ikke alt for længe.

Hvad betyder det så i vores hverdag?

Det betyder at vi ikke går ud og spiser så ofte, og at vi som regel laver de fleste måltider hjemme. Når vi endeligt skal ud og spise, så betyder det også, at det er noget vi er mere spændte på, fordi det er en speciel oplevelse.

Det betyder at vi ikke har det største eller flotteste hus som vi har råd til at eje. Vi kunne købe et meget større hus end det vi har i dag. Det vælger vi ikke at gøre. Vores nuværende hus møder fint vores behov og vi er helt vilde med det.

Det betyder at vores bil også har mere end 100.000 km på tælleren (faktisk nærmere 200.000 km) Dog besøger vi ikke mekanikeren hver dag, for at få skiftet dele ud. Og når det sker, så har vi allerede lagt penge til side til at få lavet bilen når det bliver nødvendigt.

Det betyder at vi gør ting såsom at forberede en madplan samt en indkøbsliste for at mindske vores forbrug.

Det betyder at vi køber butikkernes egne mærkevare fra morgenmads produkter, til mel.

Det betyder at når vi køber selv små ting som el pærer, så køber vi dem med øje at de har den billigste pris på den lange bane, mens det stadig opfylder vores behov. Vi vælger at købe LED pærer.

Det betyder at vores hobbyer er simple. Vi bruger vores weekender på at lave ting såsom at tage i parker, eller at spille brætspil som vi har haft i flere år, eller at læse bøger fra biblioteket.

Det betyder at når vi er sociale så laver vi selv mad i stedet for at spise ude.

Når alt kommer til alt, og at man derudover husker at vi er gældfri, så er det ikke svært at se hvordan vi kan spare halvdelen af vores indkomst op. Det hele kommer fra et mix af at lave uden gæld og at leve smart.

Vores investerings strategi

Vi har lavet et langsigtet mål, og ved hvor vores penge til investeringer kommer fra nu. Hvordan investere vi så? Lad mig fortælle det skridt for skridt.

Index baseret investering

Den første ide vi følger med vores investering er, at vi ikke kan konkurrere imod de store formuepleje investeringer, investerings banker eller store investorer. Det er nærmest umuligt for os at have adgang til brugbar information, eller have mulighed for at agere efter den information med sådan en hastighed at du kan slå dem på deres egen banehalvdel.

Så vores spørgsmål er: ’’Hvordan kan vi få udbytte af deres anstrengelser?’’ Er der noget som vi kan gøre personligt, for at få fordel af deres arbejde?

Den letteste løsning er at investere i alt. Hvis du investere i alt, så fanger du alle de små overraskelser som kommer på aktiemarked. Du kommer også til at opnå alle den gradvise stigning som kommer fra en stærk og stabil økonomi.

Og ja, du vil aldrig komme til at opleve at din investering fordobles på en enkelt dag eller noget i den retning. Dog så kommer du heller aldrig til at opleve din investering falde til 0 kroner på en dag.

Hvordan gør du så det? Investeringsforeningerne gør det ret let for dig. De tilbyder nemlig investering i Indexer. Investering i Index gør at der ikke konstant bliver købt og solgt aktier, men blot at foreningen følger Indexet hvilket gør det billigt for dig som investor.

Investeringsforeninger der investerer globalt

En investeringsforening kan også investere globalt i brancher, som eksempel i det europæiske marked. Det er en stor samling af investeringer, som folk køber en andel af. Som eksempel så ejer investeringsforeningen måske en million af virksomhedens A aktier, en million af virksomhedens B aktier og 2 millioner af virksomhedens C aktier. Denne investerings forening sælger måske en million aktier selv. Disse aktier ville have en værdi af 4kr hver. De 4 kroners værdi af denne investeringsforenings aktier vil være bundet sammen med værdien af alle de investeringer som er ejet af investeringsforeningen.

Dette betyder at Index investeringer ikke har samme risiko som investeringsforeningen der investere i brancher.

Normalt så koster en investeringsforenings aktie en lille del af den samlede værdi, og så er de billigere når de investerer i et Index, da det ikke kræver særligt meget arbejde for dem.

Over tid så bliver det til mange penge. Lad os sige at du har en million investeret i en forening der investere jævnligt i brancher. Over en periode på 10 år (med 300 investeringer om året) har den forening som beskrevet overfor gebyrer på over 30.000 kroner (3%), mens en forening der kun investere i index kun har gebyrer for 5000 kroner (0,5%). Gebyrer ender med at lave en stor forskel i dit årlige afkast med andre ord. Og det har en stor betydning når vi snakker tidlig økonomisk uafhængighed.

Så på grund af alt dette, så er vores penge investeret i investeringsforeninger der investere i Index med få gebyrer.

Man kan også investere i et helt marked. Dette betyder at en investeringsforening ejer eller forsøger at eje en lille portion af alle investeringer i et udvalgt marked.

Man kan lidt sammenligne det med en total aktie på aktiemarked. Denne investering gør at du ejer en lille del af hver aktie udgivet i Europa.

Hvorfor ville du gøre dette? To grunde.

Først, sådan en investering er meget diversificeret. Hvis du ejer andele af det totale aktie marked i Europa, så betyder det at du ejer en lille del af mange virksomheder i Europa. Det er så diversificeret som det overhoved kan blive på aktiemarked. Du behøver ikke at diversificere dine aktier mere.

Den anden grund er, at med meget diversificering, så investere du faktisk i hele økonomien i stedet for enkle virksomheder. Jeg har ikke nødvendigvis en særlig perfekt tro på et særligt firma, men jeg har dog tro på hele den Europæiske tro.

Som eksempel, når det kommer til aktier, så tror jeg på at arbejder mentaliteten vil forsætte med at stige, og jeg tror på at Europa forsætter med at udvikle nye produkter. Derudover tror jeg på at værdien af aktier vil forsætte med at stige. Det har intet at gøre med troen på et enkelt firma, men troen på hele Europa. Du kommer aldrig til at underperforme marked. Du følger simpelthen bare marked. 

Det er af disse grunde at mig og Stephanie investere vores penge i investeringsforeninger der investere i Europa og det danske Index. Kort fortalt så handler det om at de har lave omkostninger og gebyrer og søger for at vores investeringer er diversificerende, så du undgå at have alle dine æg i en kurv.

Passiv investering for at opnå økonomisk uafhængighed

En anden stor fordel ved at investere i det globale Index, er at det faktisk er fuldstændig uden dit arbejde. Du behøver ikke rigtigt at håndtere dem, udover at kigge på dem engang i mellem, så du kan se hvordan det går, og måske lige overveje dine fremtidige investeringer. Der er ingen aktivitet ved selv at købe og sælge aktier når det er nødvendigt overhoved. Du køber dig bare ind i den investering du nu vælger.

Det eneste jeg endeligt gør med denne type investering, er at finde ud af hvilket Index jeg skal investere i og hvilken mængde jeg skal købe. Derefter sætter du en automatisk investering op med den valgte investeringsforening.

Hvert kvartal eller hvert år, så tjekker du lige op på hvordan det går med disse foreninger og derefter ændre dine automatiske investeringer så de kommer tilbage til den ideelle balance (dette skal du gør fordi nogle af dine investeringer nemlig vokser hurtigere end andre).

3 delt portefølje

Problemet med at finde ud af hvilket markeds Index som man skal købe er ret let at løse. Der er mange, mange eksempler derude du kan følge, hvor mange af dem har gode forklaringer af fordele og ulemperne af de forskellige. Bare læs nogle af dem, vælg en og hold dig til den.

En af de muligheder du kan vælge, er det 3 delte portefølje som vi også arbejder os hen i mod. Hvis du vil læse hvad det er, så kan du læse det her på wikikedia (på engelsk).

Det betyder at du kort sagt blot vælger 3 forskellige investeringsforeninger som investerer i et særligt marked som eksempel en der investere i USA’S aktiemarked, en i det globale aktiemarked og en der investere i obligationer.

Her kan en deling på 60/30/10. 60 % af vores penge kommer i en investeringsforening såsom Sparinvest INDEX Globale Akt Min. Ris (denne investere jeg personligt i) 30% af vores penge kommer i Sparinvest Index OMX C25 og de sidste 10 % kommer i Sparinvest lange obligationer ( ja man skulle tro jeg var sponseret af Sparinvest, men det er jeg dog ikke).

Sådan investerer jeg ikke helt i dag, men det kommer jeg til med tiden. Jeg har lagt planen, og den kommer jeg også til at følge hen mod økonomisk uafhængighed.

Dette er dog ikke hele vores investering. Derudover så investere vi naturligvis også i crowdlending. Læs om crowdlending her. 

Hvordan man ’’rebalancere’’

Ideelt set, så vil vi helst forsøge at holde os til den fordeling 60/30/10 – men vi vil gøre det uden at købe og sælge investeringer, så vi ikke skal betale en masse unødvendig skat indtil vi rent faktisk skal sælge ud.

Men der er en let måde at gøre det på. Lad os sige som eksempel at vi starter med 60.000kr i første investering, 30.000kr i og 10.000kr i den tredje investering.

Hver 6 måned, sætter man sig ned og regner ud af hvad tallene rent faktisk er af investeringerne. Lad os sige at igennem disse 6 måneder, så er din investering vokset til 70.000kr i den første investering, og den anden investering er blevet 34.000kr og den sidste investering er på 11.000kr, hvilket gør at vi ender på 115.000kroner. Det betyder at det nuværende portefølje har 61 % i den første investering, 29,5 % i den næste investering og 9,5 % af porteføljen er i den tredje investering.

Normalt så ville jeg personligt ikke lave nogen ændringer medmindre at nogle af investeringerne er 10 % eller mere ved siden af, hvad de planlagt skulle være. Men lad os sige at tallene ender med at være 63%/29,5%/7,5%. I dette tilfælde så ville jeg tage 5% af vores månedlige bidrag og lægge over til den underperformede investering.

( i tilfælde af en overperformene investering, så ville jeg tage 10 % af mine bidrag og dele i 2 til hver af de andre investering.)

Med andre ord, så vil jeg gå ind på min månedsopsparing hos nordnet og ændre mine bidrag, således at i stedet for, at vores top investering får 60 % bliver lavet om til 55 %. Den midterste investering går fra 30 % af vores penge til 25 % af vores penge, og den lille investering går fra 10 % af vores penge til 20 % af vores penge. Dette betyder at ændringen bliver 55%/25%/20% i de kommende måneder. Jeg ville lade den forsætte indtil en af investeringerne er 5 % ved siden af målet igen, og derefter ville jeg ændre bidragene igen.

Det er faktisk alt det kræver, for at rebalancerer eller håndtere ens investeringer. Udover dette, så lader jeg blot investeringerne stå. Jeg begynder stille og roligt at gå over på 60/30/10 porteføljen på langt sigt, men det tager dog tid.

Vores ’’tal’’ mod økonomisk uafhængighed

Så det sidste spørgsmål som der skal spørges om, er ’’hvor meget?’’ Hvor meget skal der til, for at vi kan leve af vores investering, før vi kan føle os økonomisk uafhængig?

Vores mål for vores investeringer, er at opnå 25 gange 150 % af vores leve omkostninger (efter vi har betalt vores realkreditlån ud på huset).

Lad os sige at vi lever for 200.000 kroner om året (det er cirka deromkring, og jeg bruger tallet fordi det er lettere at regne med.) Grundet sikkerhed og fleksibilitet så vil vi kunne have friheden at trække 50 % mere ud hvert år hvis vi vælger det (for at dække skatter eller andre ting som vi måske gør). Så vores årlige tal er 300.000 kroner. Når vi ganger det tal med 25 så rammer vi 7.500.000 kroner som skal være i vores portefølje før vi kan føle os økonomisk uafhængig.

Vi har selvfølgelig stadig indkomst når vi kommer til det punkt. Jeg vil sandsynligvis stadig arbejde og få en indkomst den vej igennem, og Stephanie vil nok også stadig arbejde på nedsat tid. Vores intention er blot kun at trække penge ud, når det er nødvendigt (og alt udbyttet går bare til vores opsparings konto).

Fra hvad jeg kan regne ud, så kommer vi i de fleste år til at trække væsentligt mindre ud end de 300.000 kroner om året. Udover det, så vil vores portefølje være aggressiv nok, til at den vokser hurtigere end 4 %. Vi tror på at disse faktorer kombineret vil slå inflationen på den lange bane.

Sidste tanker om økonomisk uafhængighed

Vores plan er at holde os til de fremtidige 60/30/10 som beskrevet ovenfor indtil vi rammer 7.500.000 kroner. På det tidspunkt, kan vi se os selv som økonomisk uafhængig. Vi kan begge stoppe med at arbejde hvis vi har lyst på det tidspunkt.

Vi har mulighed for at investere fordi vi har betalt vores gæld af, og valgt at leve et temligt sparsomligt liv. Pengene vi har sparet ved at vælge denne livsstil giver os de ressourcer vi har brug for.

Er det en perfekt plan? Nej, ingen plan er perfekt. Kunne den være bedre? Måske. Meget af det afhænger af ens personlige mål, risiko og tolerance, sparsommelighed osv.

Vi syntes dog stadig at denne plan fungere, og få os hen mod det mål vi gerne vil hen imod. Nemlig komplet økonomisk uafhængighed.

Der er dog ingen der ved hvad fremtiden bringer. Men husk at du altid skal have en plan. For har du en plan, så kan du altid ændre den, så du skridt for skridt nærmer dig økonomisk uafhængighed.

Relateret artikler:

Hvordan sparer man penge? 80 måder at spare penge på

Stil dig selv disse 8 spørgsmål inden du begynder at investerer

Hvad er Crowdlending? Guide til Crowdlending