Spring til indhold

4 spareråd ⇒ Sådan kan du spare flere penge hver måned

Tag sparekasketten på og spar flere penge hver måned

Der er ingen rigtig eller forkert måde at budgettere dine penge, lige som der heller ikke er nogen perfekt måde at bruge dem på. Men det betyder ikke at lidt planlægning, ikke kan hjælpe dig med at komme tættere på dine opsparings mål.

Hvis du tager dig tiden til at lave et månedligt budget, så finder du måske ud af at du har mulighed for at organisere din økonomi i forhold til hvor meget du bruger på oplevelser, opsparinger, almindelige regninger. Og uanset hvad alle andre, så behøver budgetter ikke at være begrænsende. Hvis du bruger et budget til at skabe en omfattende forbrugsplan, så bør du budgettere med mere end bare regninger. Så bør du også budgettere med underholdning, ferier og sjov også.

Dette leder os til emnet som bliver beskrevet i denne artikel – Nemlig at bruge penge. Generelt når man taler om at ’’bruge penge’’ så er de ekstra penge dem du bruger til at betale for dine daglige udgifter, såsom brændstof til bilen eller forbrug som at gå ud og spise. Du kan vælge at lave et budget for denne kategori, men du bør helt ideelt set kunne bruge det hvordan du har lyst til.

Fire måder at budgettere med et ’’diverse’’ forbrug

Hvis der er et problem, som nye som budgettere altid oplever, så er det hvor meget du sætter til side når du skal bruge penge hver eneste måned. Uanset hvor disciplinerede du er, eller hvor dedikeret du er til at nå dine mål – Så har du behov for penge, som du skal bruge på daglig basis.

Og det er ikke så nemt at finde ud af de penge du minimum skal bruge til hver dag eller hver uge. Du arbejder for at betale regninger, men du skal også leve. Ideelt set, så bør du gå efter at finde en balance, som lader dig bruge penge uden at det går ud over dine fremtidige økonomiske mål.

Uanset om du budgetterer for første gang, elle du overvejer at give det et forsøg, så er det vigtigt at vide hvordan du budgettere for livets ’’ekstra’’ fornøjelser, så du kan gå efter at få succes. Her er fire måder, som kan få dig på rette vej:

Spar flere penge – skridt 1: Spor dine udgifter

Før du laver et budget for dit ’’diverse’’ forbrug, så er det vigtigt at se nogle historiske data for denne kategori. Den bedste måde at se hvordan du har brugt dine penge, er at spore dit forbrug tilbage i tiden. Det kan du gøre ved at printe dine bankoverførsler og kreditkort betalinger ud og dele dem op i relevante kategorier.

Når du har et par måneders posteringer at arbejde med, så sæt hele dit forbrug op i vigtige kategorier såsom:

  • Dagligvarer
  • At spise ude
  • Underholdning
  • Husleje eller boliglån
  • Billån
  • Forsikringer
  • Forbrugsudgifter som varme, el og vand
  • Tøj
  • Diverse

Mens nogle af dine udgifter – såsom husleje og billån – bør forblive de samme hver eneste måned, så skulle du meget gerne have en masse andre kategorier som er variable at tænke på. Start med at evaluere hver af disse kategorier individuelt, og se hvilke du vil tilføje til dit permente budget. Hvis du er havnet i RKI og har optaget RKI ingen hindring(reklame), så skal du naturligvis koncentrere dig om at få det afbetalt.

Som eksempel, hvis du bruger 1500 kroner om måneden på brændstof til din bil ret ofte, så bør du nok give denne udgift sin egen permanente budget kategori.

Alt andet – alt indenfor din egen kontrol – bør gå ind på din diverse kategori. For de fleste folk, så inkludere diverse for de fleste mennesker:

  • Tøj
  • Starbucks kaffe
  • Indkøb på tankstationer
  • Nærkøbsbutikker
  • Make up
  • At spise ud
  • Frokost på arbejdet

Relaterede artikel:

Hvordan lægger man et budget?

Spar flere penge skridt – 2: Definer hvilke ’’lyster’’ som er vigtige og hvilke du sagtens kan undvære.

Når du har en god ide om, hvordan dit diverse forbrug ser ud, så kan du måske blive overrasket. Hvis du ikke tidligere har budgetteret, men ved at du måske burde, så er der gode chancer for at du bruger mere end du har lyst til eller troede du gjorde.

Med de kolde fakta lige foran dig, så kan du ikke længere skjule dig fra dit ekstravagante forbrug eller forstille dig at det ikke er et problem. Før du kommer op med en diverse forbrugsbegrænsning til dit budget, så er det klogt at se hvilke af dine udgifter der kan skæres ned på.

Start med det lette. Hvis du bruger 50-100 kroner om dagen på at gå ud med vennerne til middag, så spørg dig selv om du er villig til at tage en madpakke med, mindst et par gange om ugen. Bruger du mange penge på tøj eller golf lektioner? Se hvilke ofte du er villig til at lave for at mindske det forbrug du i dag bruger på disse ekstra kategorier.

Uheldigvis, at grave ned i dit forbrug er hele nøglen til at lægge et budget som virker. Når du tager din diverse sparerkasket på, så skal du finde ud af hvad du kan leve uden og planlæg at lave en tilpasning derefter.

Husk også, at måske så er dit nuværende forbrug måske helt okay. Hvis du spare op til pensionering, opbygger en nødsopsparing og når dine andre opsparingsmål, så vil det at tage ud og spise frokost et par gange om ugen eller købe nyt tøj hver måned måske ikke stå i vejen for dine drømme.

Bare husk at dit forbrug i dag, måske forhindre dig fra at leve det liv du gerne vil i fremtiden – eller i det mindste forsinke det med flere år. Hvis du bruger 100 kroner om dagen på frokost 5 dage om ugen, så kunne det betyde at du har mindre penge at spise ude for i fremtiden, når du trækker dig tilbage. Mens dette ikke bør holde dig fra at have det sjovt, så er det vigtigt at ikke bare at tænke på hvordan du bruger pengene i dag, men hvordan dit forbrug i dag måske kan påvirke dit fremtidige jeg.

 

Relaterede artikel:

Lær at opspare. Kend forskel på behov, lyst og nødvendighed

Spar flere penge – skridt 3: Definer dine ’’nødvendige’’ behov.

Uanset om du gerne vil reducere dit forbrug, eller er ret tilfreds med hvordan det er i dag, så er det stadig vigtigt at definere dine ’’nødvendige’’ behov. Mens du måske skal skære helt ind til benene for at betale din vælg af, så har de fleste af os lidt ’’bevægeplads’’ i vores forbrugsplaner. Og selv hvis du har det fint med dit forbrug som det er i dag, så vil det at definere dit forbrug, forberede dig til hvad der måske sker af ændringer i dit budget i fremtiden. Lad os sige at du måske mister dit job eller får en lønnedgang?

Dine nødvendige behov bør inkludere alt dit daglige forbrug, som du ikke kan leve uden. Det er nødvendigt at du skal have benzin på bilen trods alt. Det er også nødvendigt at du får frokost på arbejdet, uanset om du vælger at spise ude, eller tager madpakke med hjemmefra.

Chancerne er også gode, for at mindst noget af dit ’’diverse’’ forbrug måske er vigtige nok for dit ’’mentale helbred’’ at du vil prioritere dem. Og det er hele pointen ved at lave et budget: At bruge dine begrænsede ressourcer på de ting som virkeligt betyder noget for dig og ikke ende i overforbrug eller lignende.

Måske er du ikke villig til at opgive din daglige kaffe, fordi det er den bedste del af din dag. Eller måske at du villig til at opgive din store tv pakke, eller at tage i biografen fordi det betyder at du kan tage ud og shoppe efter nyt tøj.

At budgettere handler om små ’’byttehandler’’ med dig selv, hvor du kan beslutte hvad du helst vil, og hvad der rent faktisk er nødvendigt i dine langsigtede forbrugs planer.

Spar flere penge – skridt 4: Find et ugeligt eller månedligt beløb.

Når du har overvejet hvordan har brugt dine penge i fortiden, og hvad du er villig til at skære væk, og de ’’nødvendigheder’’ som du vil beholde, så er det på tide at finde et beløb som du vil bruge på diverse forbruget. Hvis du budgettere på månedlig basis som de fleste folk gør, så skal du finde et månedligt beløb som du kan sætte til side.

Lad os sige at du i førhen havde et ret højt diverse forbrug, men du er villig til at opgive et par ting. Her er hvordan en persons forbrug så ud inden budgettet, og efter budgettet er blevet lavet:

Inden diverse posten er blevet budgetteret:

  • Arbejdsfrokost med vennerne fem dage om ugen: 100kr pr/arbejdsdag eller 2000kr pr/md.
  • Morgenkaffe fem dage om ugen: 100kr pr/uge eller 400kr pr/md.
  • Snacks på tankstationens kiosk: 500kr pr/md.
  • Tøj 1500kr pr/md.

Månedlig total: 4300kr pr/md.

Efter diverse posten er blevet budgetteret:

  • Arbejdsfrokost med vennerne 2 dage om ugen: 200kr pr/uge eller 800 pr/md.
  • Morgenkaffe fem dage om ugen: 100kr pr/uge eller 400kr pr/md.
  • Snacks fra en kiosk: 50kr pr/md.
  • Tøj 750 pr/md.

Månedlig total: 2000kr pr/md.

Som du kan se, så har personen i dette eksempel fundet et par andre måder at spare penge på sin diverse – uden at give sin daglige kaffe op.

Så valgte personen at skære sin daglige frokost ned til kun 2 gange om ugen. I stedet for tanke op på tank stationen med kiosken (og alle fristelserne), så begyndte han at fylde brændstof op ved en kioskløs tankstation længere nede af gaden. Og så fjernede personen sine betalingsoplysninger fra sit ynglings website, hvor der blev købt meget tøj førhen, så tager lidt længere tid at købe ind på nettet, og man når at stoppe op flere gange inden man køber de sko og det  tøj, som der endeligt ikke er et reelt behov for.

Resultatet blev, at personen kunne skære sit diverse forbrug ned fra 4300kroner om måneden til kun 2000 kroner om måneden. Ideelt set, så skulle dette hjælpe med at gøre 2300 kroner om måneden fri til opsparing, gælds afvikling og andre langsigtede mål – som inkluderer sjove ting som ferier.

Sidste tanker

Hvis du har forsøgt at lave et budget, men bliver ved med at lade dit diverse forbrug løbe løbsk, så er det bedste du kan gøre, at lave en forbrugsplan, for de køb som du helst vil have. På samme tid, så bør du gå efter at skære de ting væk, eller reducere forbruget på de ting som ikke bringer dig glæde eller tilføre rigtig værdi til dit liv.

Og husk at intet af dette vil virke, hvis du ikke sporer dit forbrug og laver en nødsopsparing som dækker dine ’’hvad nu hvis’’ i dit liv som kommer uforudset.

Hvad hvis dit tag skal repareres eller skiftes ud? Eller hvad hvis din bil bryder sammen?

Selv om din diverse kategori måske kan dække nogle af de små uventede udgifter, så skal du bruge en stærk nødsopsparing til de store ting. Uden en, så er du dømt til at gå over dit budget igen og igen.

Husk at den bedste måde ved at vinde i budgettering, er at planlægge. Og det betyder mere planlægning, end bare dit boliglån og billån. Det betyder at lave en realistisk plan for at bruge penge også. Med en omfattende plan på plads, så giver du dig selv den bedste måde at kontrollere dit forbrug og få en hver krone som du tjener, til at tælle.

Relaterede artikel: 

Hvorfor skal man lave et budget? læs 6 gode grunde her!

Hvordan sparer man penge? 80 måder at spare penge på

Undgå pengeproblemer! 5 fejl som vi alle har lavet

Rate this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *